Anmeldelse
Dagbog fra et dårligt år af J. M. Coetzee
- Log ind for at skrive kommentarer
En nobelpristagers skarpe og tankevækkende meninger iblandet en fin historie om en aldrende forfatter og hans lidt fandenivoldske muse.
J.M. Coetzee har skrevet en roman om en 72-årig forfatter; Juan C., der er i gang med at skrive en essaysamling om, hvad der er galt med verden i dag. Samtidig med at Coetzee skriver denne roman, skriver han rent faktisk også en essaysamling om verdens tilstand. Begge dele udgør ”Dagbog fra et dårligt år”. I det hele taget har forfatter og hovedperson i romanen mere end initialerne tilfælles.
Juan C. har fået en ung filippinsk kvinde ved navn Anya til at renskrive de tekster, han arbejder med. Anya bor i samme ejendom som Juan C., og han spørger hende efter at have set hende i vaskerummet i en meget kort, rød kjole.
Anya bor sammen med den blege, brovtende investeringsekspert Alan, der bestemt ikke synes om hverken Juan C. eller, at Anya arbejder for ham. Han er sikker på, at den gamle forfatter kun har hyret Anya for at komme i trusserne på hende. Det har han jo sådan set heller ikke helt uret i. Om end Juan C. er for dannet og ordentligt et menneske til at sige noget i den retning.
Romanen har tre spor, både indholdsmæssigt og rent grafisk. Øverst på hver side står de velskrevne, intelligente essays eller meninger om alverdens emner, som f.eks. demokrati, anarkisme, terrorisme, musik og litteratur.
I midten står forfatterens tanker i forbindelse med udarbejdelsen og renskrivningen af disse essays. Her gør han sig tanker om Anya og hendes liv. Og om sit eget liv.
Nederst står så Anyas tanker om forfatteren og hans liv i den periode, hvor hun er hans ”skrivedame”.
Man er som læser nødt til at finde en måde at læse disse tre fortløbende afsnit på. Lidt af en udfordring, for selvom de er adskilte, griber de jo selvfølgelig også ind i hinanden i forhold til tid og episoder. Jeg må sige, at det skærper læsningen, og faktisk tror jeg, at jeg har læst dele af denne roman tre gange.
Ikke at det gør noget, overhovedet, for nobelpristageren Coetzee skriver godt. Historien om den aldrende forfatter og hans unge muse er god. Og hans meninger om verdens tilstand lige nu er skarpe og tankevækkende. En ikke helt let bog at læse, men absolut anbefalelsesværdig!
- Log ind for at skrive kommentarer
En nobelpristagers skarpe og tankevækkende meninger iblandet en fin historie om en aldrende forfatter og hans lidt fandenivoldske muse.
J.M. Coetzee har skrevet en roman om en 72-årig forfatter; Juan C., der er i gang med at skrive en essaysamling om, hvad der er galt med verden i dag. Samtidig med at Coetzee skriver denne roman, skriver han rent faktisk også en essaysamling om verdens tilstand. Begge dele udgør ”Dagbog fra et dårligt år”. I det hele taget har forfatter og hovedperson i romanen mere end initialerne tilfælles.
Juan C. har fået en ung filippinsk kvinde ved navn Anya til at renskrive de tekster, han arbejder med. Anya bor i samme ejendom som Juan C., og han spørger hende efter at have set hende i vaskerummet i en meget kort, rød kjole.
Anya bor sammen med den blege, brovtende investeringsekspert Alan, der bestemt ikke synes om hverken Juan C. eller, at Anya arbejder for ham. Han er sikker på, at den gamle forfatter kun har hyret Anya for at komme i trusserne på hende. Det har han jo sådan set heller ikke helt uret i. Om end Juan C. er for dannet og ordentligt et menneske til at sige noget i den retning.
Romanen har tre spor, både indholdsmæssigt og rent grafisk. Øverst på hver side står de velskrevne, intelligente essays eller meninger om alverdens emner, som f.eks. demokrati, anarkisme, terrorisme, musik og litteratur.
I midten står forfatterens tanker i forbindelse med udarbejdelsen og renskrivningen af disse essays. Her gør han sig tanker om Anya og hendes liv. Og om sit eget liv.
Nederst står så Anyas tanker om forfatteren og hans liv i den periode, hvor hun er hans ”skrivedame”.
Man er som læser nødt til at finde en måde at læse disse tre fortløbende afsnit på. Lidt af en udfordring, for selvom de er adskilte, griber de jo selvfølgelig også ind i hinanden i forhold til tid og episoder. Jeg må sige, at det skærper læsningen, og faktisk tror jeg, at jeg har læst dele af denne roman tre gange.
Ikke at det gør noget, overhovedet, for nobelpristageren Coetzee skriver godt. Historien om den aldrende forfatter og hans unge muse er god. Og hans meninger om verdens tilstand lige nu er skarpe og tankevækkende. En ikke helt let bog at læse, men absolut anbefalelsesværdig!
Kommentarer