Døden mellem linjerne

Elly Griffiths har igen skudt en serie i gang med stærke hovedpersoner, som man hurtigt får sympati for.

I første bind i Elly Griffiths nye serie præsenteres vi for den lidt skæve kriminaloverbetjent Harbinder Kaur, der er i begyndelsen af 30’erne og bor hjemme hos sine forældre, der mest af alt ønsker, at hun bliver gift, så de kan få nogen børnebørn. Desuden møder vi Clare Cassidy, der underviser i engelsk, og som har en stor passion for gotiske romaner. Særligt er Cassidy optaget af forfatteren R. M. Holland, der er inspireret af virkelighedens forfatter M.R. James (1862-1936), der er mest kendt for sine spøgelseshistorier.

Clare er i fuld gang med research til en bog omkring R.M. Holland. Hun er fraskilt og bor sammen med sin datter Georgie på 15 år og deres højtelskede hund. En dag findes hendes kollega og gode veninde Ella myrdet, og ved siden af hende ligger et citat fra R. M. Hollands historie ’Den fremmede’. Det viser sig kun at være første mord. Samtidigt skriver nogen små beskeder til Clare i hendes dagbog. Hun indser snart, at morderen må være et menneske, der ved en hel del om hende. Mordene har på en eller anden måde forbindelse til en gammel historie i området, men Harbinder kan ikke gennemskue hvordan. Samtidig lukker de uhyggelige begivenheder sig helt tæt om Clare og hendes familie.

Alle os der elsker arkæologen Ruth Galloway, vil også elske kriminaloverbetjent Harbinder Kaur, der med sin anderledes måde at betragte verden på viser sig at være meget en vældig dygtig efterforsker. Ud over bogens krimiplot, skifter historien imellem forskellige synsvinkler, dels mellem Harbinder, Clare og Georgie, og der er indlagte citater fra den gotiske forfatter i fortællingen. På den måde bygger forfatteren handlingen op med litteratur som hovedtema. Det er forfriskende, ganske som teknikken med at indvæve små uddrag fra ’Den fremmede’ i fortællingen.

Det er en krimi med en hovedperson, der på sin egen måde er lige så stejl som Ruth Galloway, men som dybt inde har samme kærlige væsen. Elly Griffiths skrivestil er flydende, humoristisk og underholdende, og hendes hovedpersoner minder mig i nogen grad om de kvinder, der fejer mænd af banen i Fay Weldons romaner; stærke, uafhængige og bygget på andre idealer end adskillige andre romaner med kvinder i hovedrollerne. Jeg er klar til næste bind!