Anmeldelse
Døden på museet af Elly Griffiths
- Log ind for at skrive kommentarer
Helt vidunderligt gensyn med arkæologen Ruth Galloway. Yderst spændende med et gennemført plot og godt med overraskelser undervejs.
Ruth Galloway er den dejligste og mindst selvhøjtidelige hovedperson. Serien bliver bedre og bedre, jo mere man lærer Ruth, Harry og de andre at kende, for persongalleriet er helt i top. Nærværende, realistiske og interessante mennesker, men især Ruth er helt igennem fantastisk. To know her is to love her.
Denne gang handler sagen om åbningen af en kiste med resterne af biskop Augustin, som levede i middelalderen. Biskoppens efterkommere bor stadig på egnen og er temmelig velhavende. Ud over museet ejer de en hestestald med væddeløbsheste, og de fylder i det hele taget meget i det lille samfund. Lige inden kisteåbningen finder Ruth museets kurator død, og herefter tager tingene fart. Der foregår noget uhyggeligt omkring familien Smith og deres ejendomme. Det er vanskeligt at sætte en finger på noget bestemt, men mystiske kræfter synes at være på spil.
Serien er blandt de bedste nyere krimiserier, og ’Døden på museet’ bekræfter afgjort dette. Det er en fantastisk velskrevet historie, hvor vægtningen mellem kriminalsagen og personernes privatliv er perfekt afbalanceret, så spændingen forbliver intakt bogen igennem. Siderne vender sig selv, og det er virkelig svært at lægge bogen fra sig. Handlingen slutter med noget af en clifthanger, men heldigvis kan jeg se, at næste bog på dansk udkommer allerede til efteråret.
Den underfundige humor, der ligger og lurer under den til tider barske handling, er heldigvis fulgt med i alle bøgerne, og det er noget af det, jeg virkelig holder meget af. Og selvfølgelig Ruth, som er så ligetil, trods sit akavede forhold til både mænd og eget barn, ja faktisk i forhold langt de fleste mennesker. Faktisk virker det nogen gange som om, hun er social analfabet, og det er bare med til, at man holder endnu mere af hende.
Jeg læser normalt ikke så mange engelske krimier, men det kan jeg hurtig komme til, hvis de minder bare lidt om denne. Jeg anbefaler serien til alle krimilæsere og ønsker rigtig god fornøjelse.
- Log ind for at skrive kommentarer
Helt vidunderligt gensyn med arkæologen Ruth Galloway. Yderst spændende med et gennemført plot og godt med overraskelser undervejs.
Ruth Galloway er den dejligste og mindst selvhøjtidelige hovedperson. Serien bliver bedre og bedre, jo mere man lærer Ruth, Harry og de andre at kende, for persongalleriet er helt i top. Nærværende, realistiske og interessante mennesker, men især Ruth er helt igennem fantastisk. To know her is to love her.
Denne gang handler sagen om åbningen af en kiste med resterne af biskop Augustin, som levede i middelalderen. Biskoppens efterkommere bor stadig på egnen og er temmelig velhavende. Ud over museet ejer de en hestestald med væddeløbsheste, og de fylder i det hele taget meget i det lille samfund. Lige inden kisteåbningen finder Ruth museets kurator død, og herefter tager tingene fart. Der foregår noget uhyggeligt omkring familien Smith og deres ejendomme. Det er vanskeligt at sætte en finger på noget bestemt, men mystiske kræfter synes at være på spil.
Serien er blandt de bedste nyere krimiserier, og ’Døden på museet’ bekræfter afgjort dette. Det er en fantastisk velskrevet historie, hvor vægtningen mellem kriminalsagen og personernes privatliv er perfekt afbalanceret, så spændingen forbliver intakt bogen igennem. Siderne vender sig selv, og det er virkelig svært at lægge bogen fra sig. Handlingen slutter med noget af en clifthanger, men heldigvis kan jeg se, at næste bog på dansk udkommer allerede til efteråret.
Den underfundige humor, der ligger og lurer under den til tider barske handling, er heldigvis fulgt med i alle bøgerne, og det er noget af det, jeg virkelig holder meget af. Og selvfølgelig Ruth, som er så ligetil, trods sit akavede forhold til både mænd og eget barn, ja faktisk i forhold langt de fleste mennesker. Faktisk virker det nogen gange som om, hun er social analfabet, og det er bare med til, at man holder endnu mere af hende.
Jeg læser normalt ikke så mange engelske krimier, men det kan jeg hurtig komme til, hvis de minder bare lidt om denne. Jeg anbefaler serien til alle krimilæsere og ønsker rigtig god fornøjelse.
Kommentarer