Det ligger på mit hjerte

Det er ikke ukunstlet, men det er uden krummelurer, det er hverdagssprog, det er jazz og det er højmodernisme. En ægte Peter Laugesen med milde strejf og kærlighed.

Så kom der en digtsamling mere. Nummer 66 af Peter Laugesen, hvis jeg har talt rigtigt – listen står på første opslag i bogen. Jeg har læst en del af dem, men langtfra dem alle.

'Det ligger på mit hjerte' er en god Laugesen-samling – den har alt det, der hører til. Der er homage til jazzen ved Thelonious Monk, til avantgardemusikken ved John Cage, modernistisk litteratur ved TS. Eliot, Hemingway, Sylvia Plath og Jack Kerouac osv.

Der er også de stille observationer og sanseindtryk fra bevægelser i det nære og fjerne. Selv lidt Aarhus-snoet forestiller jeg mig, en del af dem er samlet under gåture i Brabrand, lidt ligesom Knud Sørensen gik langs Limfjorden ad langelinje ved Østerstrand i Nykøbing M, men Laugesen er dog ikke stedsbundet på den måde.

Det er ”det navnløse spring/fra ingen til ting” - lyset, årstiderne, regnen; og det handler måske mest om at være, være opmærksom og være til stede. Og om sproget og skriften – det er Peter Laugesens medie, han behersker som ingen anden. Aldrig opstyltet, sjældent pyntet. Det er sprogligt overskud, sproglig præcision, og det er hverdagssprog. Lettilgængeligt og forunderligt, under tiden legende, spillende, og som noget nyt pludselig et par sanselige kærlighedsdigte:

Vi er kærlighedens charlataner
vi skal stå øverst på trappen med ryggen ned ad
Sengetiden skal vi overholde
hvis vi kan finde det sted
hvor skæbnen skrev den ned
og vi skal vågne med fuglene

Skønhed plejer ikke at være det ord, der umiddelbart falder mig ind efter at have læst Peter Laugesen digte, mere noget med ægte, sandt, rammende, men 'Det ligger på mit hjerte' er varm og smuk på en uforlignelig Peter Laugesensk måde.

efter/den vilde/regn
hullerne af lys mellem stammer i en skov af tegn.