Anmeldelse
Det (d)øde hus på Egevej af Mette Finderup
- Log ind for at skrive kommentarer
En letlæst gyserfortælling for børn, der ikke er bange for spøgelser.
Romanen er en klassisk gyserfortælling, der udspiller sig i en fiktiv sjællandsk by. Her bor Kira og Sofie, der er søstre og begge går i 8. klasse. Deres far er død i en cykelulykke, og tabet har gjort deres mor voldsomt overbeskyttende og overvågende overfor de to piger. På vej til skole finder Kira og Sofie et gammelt, forladt hus, som de nysgerrigt udforsker, og her støder de på spøgelserne efter en tragisk familiehistorie.
Historien udfolder sig dels i husets åndeverden, hvor pigerne får en opgave, de bliver nødt til at løse, samt i deres nutidige liv, hvor moren bliver stadig mere desperat over ikke at vide, hvad der foregår. De to verdener trækker spor i hinanden, og måske er det ikke helt tilfældigt, at det netop er Kira og Sofie, der skal løse husets gåde?
Sproget er lettilgængeligt og handlingstråden enkel, og med et lix-tal på 15 kan bogen anbefales til den knap så drevne læser. Personbeskrivelserne er lidt flade, ligesom fortællingens struktur er så klassisk, at den ikke overrasker synderligt. Det kan ses som en svaghed ved romanen, men for børn, der har svært ved at komme igennem en kompliceret og lang historie, er det klart en fordel.
Barbara er 13 år og læseambassadør på Aarhus kommunes biblioteker. Hun synes, ’Det (d)øde hus på Egevej’ er spændende, men lidt for let for en øvet læser:
”Handlingen er det vigtigste, og personernes følelser og oplevelser bliver ikke beskrevet ret meget. Det er en meget enkel historie, ikke som i fantasy og nogle gysere, hvor man skal holde styr på forskellige verdener og tider. Hovedpersonerne bliver beskrevet med få ord, så de bliver lidt overfladiske – der er dog lidt udvikling hos den ene, Sofie, der bliver modigere og udfordrer sig selv mere gennem bogen. Pigerne går i 8. klasse, men egentlig synes jeg, de opfører sig mere som nogle i 5. eller 6. klasse. Slutningen overrasker alligevel lidt, for der kommer ligesom et ekstra lag ind i fortællingen.”
Barbara anbefaler bogen til de 9-12-årige, dog kun til de børn, der ikke er så lette at skræmme, for der sker virkelig uhyggelige ting. Af lignende gyserbøger til samme målgruppe kan serien ´Mareridt´ anbefales. Det kunne for eksempel være Morten Dürrs ´Den anden Freja´ eller Line Kyed Knudsens ´Dæmonen´.
Bogen er læst og anmeldt af bibliotekar Mette Rabæk og læseambassadør Barbara på 13 år.
- Log ind for at skrive kommentarer
En letlæst gyserfortælling for børn, der ikke er bange for spøgelser.
Romanen er en klassisk gyserfortælling, der udspiller sig i en fiktiv sjællandsk by. Her bor Kira og Sofie, der er søstre og begge går i 8. klasse. Deres far er død i en cykelulykke, og tabet har gjort deres mor voldsomt overbeskyttende og overvågende overfor de to piger. På vej til skole finder Kira og Sofie et gammelt, forladt hus, som de nysgerrigt udforsker, og her støder de på spøgelserne efter en tragisk familiehistorie.
Historien udfolder sig dels i husets åndeverden, hvor pigerne får en opgave, de bliver nødt til at løse, samt i deres nutidige liv, hvor moren bliver stadig mere desperat over ikke at vide, hvad der foregår. De to verdener trækker spor i hinanden, og måske er det ikke helt tilfældigt, at det netop er Kira og Sofie, der skal løse husets gåde?
Sproget er lettilgængeligt og handlingstråden enkel, og med et lix-tal på 15 kan bogen anbefales til den knap så drevne læser. Personbeskrivelserne er lidt flade, ligesom fortællingens struktur er så klassisk, at den ikke overrasker synderligt. Det kan ses som en svaghed ved romanen, men for børn, der har svært ved at komme igennem en kompliceret og lang historie, er det klart en fordel.
Barbara er 13 år og læseambassadør på Aarhus kommunes biblioteker. Hun synes, ’Det (d)øde hus på Egevej’ er spændende, men lidt for let for en øvet læser:
”Handlingen er det vigtigste, og personernes følelser og oplevelser bliver ikke beskrevet ret meget. Det er en meget enkel historie, ikke som i fantasy og nogle gysere, hvor man skal holde styr på forskellige verdener og tider. Hovedpersonerne bliver beskrevet med få ord, så de bliver lidt overfladiske – der er dog lidt udvikling hos den ene, Sofie, der bliver modigere og udfordrer sig selv mere gennem bogen. Pigerne går i 8. klasse, men egentlig synes jeg, de opfører sig mere som nogle i 5. eller 6. klasse. Slutningen overrasker alligevel lidt, for der kommer ligesom et ekstra lag ind i fortællingen.”
Barbara anbefaler bogen til de 9-12-årige, dog kun til de børn, der ikke er så lette at skræmme, for der sker virkelig uhyggelige ting. Af lignende gyserbøger til samme målgruppe kan serien ´Mareridt´ anbefales. Det kunne for eksempel være Morten Dürrs ´Den anden Freja´ eller Line Kyed Knudsens ´Dæmonen´.
Bogen er læst og anmeldt af bibliotekar Mette Rabæk og læseambassadør Barbara på 13 år.
Kommentarer