Det bliver sagt af Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensens stærke og væsentlige selvbiografiske beretning om pædofili er desværre stadig rystende aktuel, selv om den udkom første gang for 12 år siden.

Da Kristian Ditlev Jensens bog ’Det bliver sagt’ udkom først gang i 2001, gav mange anmeldere udtryk for, at de havde været nødt til lægge bogen fra sig undervejs. Det måtte jeg også, og flere gange fik jeg faktisk kvalme. Men jeg læste den naturligvis færdig, for det er en utrolig velskrevet bog, der bekriver seksuelle overgreb på et barn – uden at udpensle detaljerne unødigt.

Selv om bogen har tolv år på bagen, er det stadig en meget vigtig bog, som burde være pligtlæsning for alle, der har med børn at gøre. Kristian Ditlev Jensen gør meget ud af at beskrive den pædofile som type, og det er langt fra det billede, nogle af os stadig har af den lidt fedtede børnelokkertype med bolsjeposen. Den mand, som forgreb sig på Kristian - i bogen kaldet Gustav - var veluddannet, kultiveret og på overfladen socialt velfungerende men fuld af løgn. Han havde let spil med den ni-årige Kristian, der var et opvakt og videbegærligt barn, som søgte svar på mange spørgsmål. Hjemme hos Kristian havde moren psykiske problemer, og faren var træt efter en lang arbejdsdag på slagteriet, så denne voksenven blev set som en velkommen aflastningsperson. Det beskrives, hvordan Kristian i begyndelsen var dybt fascineret af denne mand, der gav sig god tid til at svare på alle hans spørgsmål og lære ham nye ting, men som samtidig var skræmmende, når han blev vred. Og vred blev han i de mest uventede situationer.

Kristian møder Gustav i Provence, hvor han holder ferie sammen med en kammerat og dennes familie. Misbruget står på i omkring tre år, og man stiller sig selv mange spørgsmål undervejs. Hvorfor får så lille en dreng lov til at tage på ferie alene? Hvordan kan han tilbringe så mange weekender sammen med en fremmed mand? Ser hans forældre overhovedet ikke, hvad der er ved at ske med ham? Der er tydeligvis tale om omsorgssvigt. Ikke omsorgssvigt i samme grad, som for eksempel en Lisbeth Zornig Andersen var udsat for, ej heller misbrug og misrøgt, som det er beskrevet i nogle af de sager, der er blevet oprullet de seneste år. Men dog et omsorgssvigt.

Da Kristian endelig bryder sammen og fortæller sin familie om misbruget, bliver det dysset ned, og først mange år senere går Kristian til politiet. Det tog i sin tid kun Kristian Ditlev Jensen et par måneder at skrive bogen, men det tog ham to år at skrive det nye efterord på 50 sider. Efterordet er vigtigt, fordi det samler op, ikke bare på de mange reaktioner bogen fik, da den udkom, men også på hvordan det er gået for nogle af de personer, der er omtalt i bogen. Ikke mindst for Kristian selv, for hvem misbruget har haft store konsekvenser.

Titlen ’Det bliver sagt’ henviser til, at Kristian – aldrig højt, men stille for sig selv - sagde: ’Det bliver sagt’, når overgrebene stod på.