Den forkerte Boris

Endelig er Boris tilbage, og denne gang er hans sjove fætter kommet på et næsten uanmeldt besøg. 

Bjørnen Boris bor mere eller mindre frivilligt i sit hus sammen med de tre mus Nipper, Tidsel og Robert samt fire gæs, som tror, at Boris er deres mor. Hvorfor det er sådan, kan man læse mere om i de andre vidunderlige bøger om Boris og hans trængsler.

Boris er gnaven og afskyr både fest, swung og eventyr. En dag tager han på fisketur, men sedlen han efterlader, bliver spist af en af de sultne gæs, ligesom kortet fra fætter Knud, hvori han melder sin ankomst. Derfor ved ingen at Knud kommer, eller hvor Boris er, indtil en bjørn med et festligt udtryk, swung, et eventyrlystent glimt i øjet OG masser af smurte sandwich til de evigsultne gæs pludselig står i stuen. Hverken musene eller gæssene kan se, at Knud ikke er Boris, så nu tror musene og gæssene, at de har gjort den vrantne Boris sjov! For Knud er ustyrligt sjov! Måske endda lidt for sjov?

Jeg er aldrig blevet skuffet over Boris, heller ikke denne gang. Boris er vidunderlig, og jeg elsker hans sure væsen, der jo dækker over en kærlig bjørn. Både musene og gæssene har så meget brug for Boris, og han for dem. Og siden de alle opfører sig lidt som små børn, bliver Boris nødt til at være ekstra sur for at dæmme op for alle de skøre påfund.

Historien er en oplagt mulighed for at snakke om sjov og grænser for, hvornår noget er sjovt. Historien opfordrer til kreativitet og eventyr, og Boris har forælderrollen. Det er svært ikke at elske bøgerne om Boris, da de er udarbejdet, så der er en enorm genkendelighed for både børn og voksne, og Ryan T. Higgins’ illustrationer er ganske enkelt fantastiske.