De udstødte af Elly Griffiths

Sjette bind i krimiserien om den særprægede og charmerende arkæolog Ruth Galloway byder på gensynsglæde, grin og et uhyggeligt plot.

’De udstødte’ er ikke neglebidende spænding, og krimidelen er ikke sådan rigtig uhyggelig, men alligevel fænger handlingen på grund af Ruth og de historiske aspekter i serien. Denne gang handler det om barnemorderen Jemina Green, der blev hængt for mere end 150 år siden. Fordi barnemorderen er en kendt historisk skikkelse, bliver Ruth pludselig tv-star i en udsendelse om Moder Krog, som Jemima Green bliver kaldt, fordi hun havde en jernkrog i stedet for den ene hånd. Det er morsomt, som Ruth går op i sin egen optræden, hylende morsomt faktisk.

Forholdet mellem Ruth og vicekriminalkommissær Nelson har fundet et leje, men ingen af dem er helt tilfredse, desværre er især Nelson, som er gift, fastlåst og derfor bliver forholdet ikke anderledes. Til gengæld ser det ud til, at Ruth får en tilbeder i ’De udstødte’, og det glæder jeg mig til at følge med i.

Selve krimidelen handler om kidnappede børn og plottet fungerer godt og holder - jeg blev i hvert fald overrasket over slutningen. Det er altid ekstra uhyggeligt, når børn er involveret i krimier, så på trods af bogen ikke er neglebidende spændende, er det dog uhyggeligt og et kapløb med tiden, når små børn bliver kidnappet.

Det er personerne med Ruth i spidsen, der gør denne serie til en af mine absolut yndlingskrimiserier og det gælder så at sige alle af de gennemgående personer, Druiden Cathbad, Ruths veninde Shona og hendes kæreste Phil, som også er Ruths chef på universitetet, Nelson og hans familie og kolleger.

Jeg kan varmt anbefale serien til alle krimielskere, og jeg vil anbefale, at bøgerne læses i kronologisk rækkefølge, da karaktererne er en stor del af handlingen, og man følger deres indbyrdes forhold og liv.