Anmeldelse
Bondefanget af Marianne Jørgensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Gæve kvinder, midtvejskriser og en svinefarm, det er bare nogle af ingredienserne i denne jordnære, lille roman om hvordan der pludselig kan blive vendt op og ned på hverdagen.
Et frisk pust fra landet, kan man vist godt tillade sig at kalde denne roman, skrevet af Marianne Jørgensen. Vi befinder os på en stor svinefarm, hvor det er Anne-Mette der er ”manden i huset”, hun er landmand og har overtaget sin families slægtsgård. Hun er gift på 15. år med Troels, og sammen har de tre teenagedøtre.
En aften midt under fredagshyggen springer bomben, Troels har været utro, han har forelsket sig i den noget yngre Hanne og vil forlade Anne-Mette og de tre piger. Anne-Mette bryder sammen og kan slet ikke overskue alle de mange konsekvenser en skilsmisse vil få, hverken økonomisk eller i forhold til pigerne og fremtiden. Hun ringer efter sin barndomsveninde Nanna, der med det samme stiller sig til rådighed og viser sig som en sand ven.
Anne-Mette føler sig mildest talt ”bondefanget”, hun havde ikke opdaget at Troels var utilfreds i ægteskabet. Han siger, han elsker hende, men er forelsket i Hanne. Hverdagens trygge rammer er pludselig brudt op, og alt er usikkert. Det er svært for Anne-Mette, der intetanende har arbejdet hårdt og gjort sit bedste, men måske har hun prioriteret gården for højt?
Spørgsmålet er dog, hvem det egentlig er der bliver bondefanget i bogen? Skrevet i et friskt og nutidigt sprog med skiftende synsvinkler, får vi historien fortalt af henholdsvis Anne-Mette, Troels, Nanna, Hanne og den ældste datter, Gro. Vi får hver deres meget forskellige opfattelser af situationen. F.eks. har Troels og Hanne bestemt ikke de samme forventninger til deres nye liv sammen, og Gro opfatter forældrenes opførsel som dybt latterlig.
Jeg synes rigtig godt om ’Bondefanget’, den behandler på en dejlig jordnær måde tilværelsens evige dilemmaer og almenmenneskelige følelser, som frustration, jalousi og usikkerhed over sig selv og fremtiden. Bogen slutter ret åbent, og så alligevel på den rigtige måde. For vi får ingen svar på, hvem der egentlig er bondefanget. Er det Anne-Mette, Troels eller Hanne? Det er op til os selv at digte videre, og det er egentlig ikke så tosset!
- Log ind for at skrive kommentarer
Gæve kvinder, midtvejskriser og en svinefarm, det er bare nogle af ingredienserne i denne jordnære, lille roman om hvordan der pludselig kan blive vendt op og ned på hverdagen.
Et frisk pust fra landet, kan man vist godt tillade sig at kalde denne roman, skrevet af Marianne Jørgensen. Vi befinder os på en stor svinefarm, hvor det er Anne-Mette der er ”manden i huset”, hun er landmand og har overtaget sin families slægtsgård. Hun er gift på 15. år med Troels, og sammen har de tre teenagedøtre.
En aften midt under fredagshyggen springer bomben, Troels har været utro, han har forelsket sig i den noget yngre Hanne og vil forlade Anne-Mette og de tre piger. Anne-Mette bryder sammen og kan slet ikke overskue alle de mange konsekvenser en skilsmisse vil få, hverken økonomisk eller i forhold til pigerne og fremtiden. Hun ringer efter sin barndomsveninde Nanna, der med det samme stiller sig til rådighed og viser sig som en sand ven.
Anne-Mette føler sig mildest talt ”bondefanget”, hun havde ikke opdaget at Troels var utilfreds i ægteskabet. Han siger, han elsker hende, men er forelsket i Hanne. Hverdagens trygge rammer er pludselig brudt op, og alt er usikkert. Det er svært for Anne-Mette, der intetanende har arbejdet hårdt og gjort sit bedste, men måske har hun prioriteret gården for højt?
Spørgsmålet er dog, hvem det egentlig er der bliver bondefanget i bogen? Skrevet i et friskt og nutidigt sprog med skiftende synsvinkler, får vi historien fortalt af henholdsvis Anne-Mette, Troels, Nanna, Hanne og den ældste datter, Gro. Vi får hver deres meget forskellige opfattelser af situationen. F.eks. har Troels og Hanne bestemt ikke de samme forventninger til deres nye liv sammen, og Gro opfatter forældrenes opførsel som dybt latterlig.
Jeg synes rigtig godt om ’Bondefanget’, den behandler på en dejlig jordnær måde tilværelsens evige dilemmaer og almenmenneskelige følelser, som frustration, jalousi og usikkerhed over sig selv og fremtiden. Bogen slutter ret åbent, og så alligevel på den rigtige måde. For vi får ingen svar på, hvem der egentlig er bondefanget. Er det Anne-Mette, Troels eller Hanne? Det er op til os selv at digte videre, og det er egentlig ikke så tosset!
Kommentarer