Den dag jeg slog min hund ihjel af Marianne Jørgensen

20 hverdagshistorier om mennesker, vi alle kender i en eller anden forstand.

Marianne Jørgensens novellesamling ”Den dag jeg slog min hund ihjel” tager udgangspunkt i det genkendelige: hverdagens hr. og fru Jensen og deres små og store udfordringer i livet. Og dog! Der er lige et par noveller, hvor man stopper op. For hvem har ladet sine slagtesvin sulte ihjel eller slået sin hund ihjel?

Marianne Jørgensen spænder vidt i sine betragtninger over det jævne hverdagsliv. Persongalleriet er noget af en blandet landhandel og består af 20 fortællinger om vidt forskellige mennesker - mennesker, som vi alle kender eller kan nikke genkendende til: Den bitre hustru, som er kørt sur i familielivet og overvejer utroskab, de unge som i ungdommens kådhed sætter fut i en eneboers ragelse, den nøjsomme gamle Mette som altid spinker og sparer etc.

Med fare for at virke lidt hård, for jeg var skam godt underholdt undervejs, så virker novellesamlingen lidt ufærdig og rodet. Nogle af novellerne skiller sig markant ud ved at være en slags livshistorier, fx i novellerne ”Mette” og ”Udbryderen”. Livshistorierne, som jeg vælger at karakterisere dem som, virker ikke, som om de har nogen egentlig problematik eller pointe og er vel mest nøgterne personportrætter. Derimod er flere af de øvrige noveller mere interessante i problematikken omkring de til- og fravalg, vi foretager her i livet. Jeg kan blandt andet godt lide novellen ”Chatten” om en kvinde, der i sanseløs forelskelse og hu hej vilde dyr flytter sammen med sin udkårne for senere at indse, at hun måske alligevel ikke kender ham så godt som først antaget. Eller historien i novellen ”Virke-ligheden” om en kvinde, som gifter sig med en svineavler og lader sig nøje med et jævnt familieliv på landet, alt imens hun spørger sig selv, om hun nu også er lykkelig. De to kvinder træffer i øvrigt to forskellige beslutninger.

Så læs novellerne for hvad de er: en lettilgængelig novellesamling, som portrætterer folk, så vi alle kan nikke genkendende til dem. Lige ud af landevejen så at sige – på den gode måde!