Anmeldelse
Tvivl: 14 fortællinger om livet på landet af Marianne Jørgensen m.fl.
- Log ind for at skrive kommentarer
Der er så dejligt ude på landet - eller er der? Tankevækkende og fine små noveller sætter fokus på dansk landboliv anno 2005.
I Danmark er der en lang og folkelig tradition for at beskrive landbruget og livet på landet i romaner og noveller. Man kan bare tænke på Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær og Morten Korch. Landbrugets Kulturfond udskrev i 2004 en novellekonkurrence for at få nutidige beskrivelser af livet på landet. Der kom næsten 200 bidrag, og det er de 14 bedste, der præsenteres her i novellesamlingen "Tvivl".
Der er ikke meget Morten Korch og landlig hygge i novellerne. Tværtimod er der megen mismod, melankoli, ensomhed og usikkerhed på, hvad der skal ske i fremtiden. Der er mange hustruer, som føler sig forsømt og overset på bekostning af landbruget, og i det hele taget er tvivl en meget fremherskende følelse i mange af novellerne. Der er dog også morsomme glimt, som i novellen "Jens på Vesterlund" af Mette Katrine Gintberg, hvor alle egnens kvinder kommer på besøg hos Jens, hvis kone lige har forladt ham.
Teksterne er skrevet af både etablerede forfattere, som for eks. Vibeke Marx og Knud Erik Pedersen, og af folk, som måske har skrevet til skrivebordsskuffen, og som aldrig har fået offentliggjort noget tidligere, men som i høj grad har noget på hjerte og en historie at fortælle.
Vindernovellen, som har givet samlingen navn, er skrevet af Marianne Jørgensen. Det er en fin historie, og tvivlen går her på, om fortælleren nu også gjorde det rigtige, da hun fulgte sit hjerte og giftede sig med den noget ældre landmand.
Dorte Nors beskriver i "Hun kommer", hvad der sker, når han på farmerdating.dk kommer til at omgås sandheden lidt tilfældigt, og hun så vælger at komme på besøg.
Alt i alt er det en meget læseværdig novellesamling, der tegner et billede af livet på landet i dag. Set af nogle af dem, der selv bor derude.
Hovedland, 2005. 127 sider. Kr 159,-

Kommentarer