Arthur & George af Julian Barnes

Spændende portræt af to vidt forskellige mænd og deres livsbetingelser i Victoriatidens England. Conan Doyle prøver selv at optræde som Sherlock Holmes ...

Julian Barnes fortæller historien om Sir Arthur Conan Doyle sammen med historien om en ukendt ung sagfører af indisk/skotsk herkomst. De to mænd forbindes, da Conan Doyle bliver bekendt med et forfærdeligt justitsmord, der begås mod den tyve år yngre George Edalji.

Romanen er delt i tre: I første del fortælles sideløbende om de to mænds opvækst, i anden del om deres voksne liv, og i tredje del føres de sammen, og Conan Doyle kæmper for at få den yngre mand benådet.

Conan Doyle er den viljestærke, ambitiøse og udadvendte ældre succesrige forfatter. Han er præget af sin barndom med en mor, der må leve alene med sine tre børn da hendes mand er dybt alkoholiseret. At give moderen er god alderdom er det der driver Conan Doyle. Edalji, derimod, vokser op i et stærkt religiøst hjem, hans far, der er inder, er præst i en lille landsby, og hans barndom er præget af kærlige, men alvorstunge forældre. Han uddanner sig til jurist og lever et liv totalt blottet for fantasi og løssluppenhed. I mange år plages familien af anonyme smædebreve, og alting kammer helt over da en kampagne beskylder ham for at stå bag grov skamfering af kvæg på hjemegnen. Han dømmes - udelukkende på indicier og sladder - og må tilbringe flere år i tugthus.

Conan Doyle får fat i historien og beslutter at rense George fuldstændigt. Om det lykkes, skal ikke røbes her. Men processen giver et interessant billede af datidens tankegang, og jeg må sige at jeg under læsningen græmmede mig adskillige gange over tidens totale mangel på empati og medfølelse. Det er desuden et meget spændende portræt af de to mænd, især fandt jeg skildringen af Edalji og hans families totale mangel på evne til at leve fascinerende. Det er som om de blot accepterer alverdens ulykker, de tager dem på sig og er end ikke i stand til at føle trang til at gøre oprør mod uretfærdigheden.

Romanen er et meget underholdende billede på Victoriatidens hykleri og grusomme bornerthed. Den er meget velskrevet, læseværdig og interessant.

Oversat fra engelsk af Claus Bech efter 'Arthur & George'. Tiderne Skifter, 2007. 378 sider.