Thorup, Kirsten - Baby

Kirsten Thorups romandebut, 'Baby' fra 1973 er karakteristisk både for forfatterskabet og for udviklingen af romanprosaen i kølvandet på de forgående årtiers modernistiske romaner. Thorups roman peger desuden frem mod 1990’ernes fornyelse af romangenren.

Kirsten Thorup debuterede med digtsamlingen 'Indeni-udenfor' (1967), der lægger sig i forlængelse af 60’er-modernismens poesi. Derefter skifter hun spor med novellesamlingen 'I dagens anledning' (1968), og de genreubestemmelige punkt-prosabøger 'Love from Trieste' (1969) og 'I dag er det Daisy' (1971). Det særlige og unikke ved 'Baby', der i 1979 blev belønnet med Den Internationale Pegasus Litteraturpris, ligger i forsøget på at opløse forskellen mellem modernisme og realisme.

I 'Baby' møder vi en gruppe unge mennesker – Marc, Cadett, David, Karla, Susi, Ivan, Ric, Leni, Nova og Sonja – samt den midaldrende bolig- og lånehaj, Eddy og sangerinden J. Daisy. Tiden er de tidlige 70’ere; stederne veksler mellem København, Vesterbro, Sverige og Fyn. I starten af bogen møder vi dem alle sammen på Mexicana Club. Så følger et kapitel om Marc, der er bilsælger, gift med den skønne Cadett og med styr på tilværelsen. Tilsyneladende. For i kapitel 7 med titlen ”Mere om Marc og Cadett” skilles de, han bliver arbejdsløs og flytter på et herberg for hjemløse. Således skildrer Thorup alle personernes historie og indbyrdes relationer. Umiddelbart er der dømt samtidsroman med udblik til ungdomskultur, arbejdsløshed, boligmangel, stofmisbrug og prostitution som de negative elementer og solidaritet, tålmodighed og viljestyrke som de positive kvaliteter.

Det særlige ved romanen er dens stil og fortællemåde. Den er skrevet i et enkelt sprog, som alle kan læse. Den beskriver følelser og omgivelser, som alle kan forstå. Men måden er ny og anderledes. Alting fremstilles i en endeløs række af sideordnede sætninger, som giver indtryk af at intet er mere værd end andet. Alt er lige gyldigt, som her hvor stort og småt, praktiske problemer i hverdagen, dagligtale og kunst, eksistentielle og materielle værdier er fuldstændig sidestillet: ”Vi kunne ikke få baby-sitter, sagde Marc som om det var poesi og han slog ud med armene og han kom til at se komisk ud og David og Susi grinede og Marc elskede Cadett lidenskabeligt som alt andet han ikke kunne undvære, lækkert tøj og øl og karbad.” Lige som sætningerne ligger på ét niveau – her er ingen under- eller bisætninger – er der på indholdssiden heller ikke forsøgt at nå ind til eller ned i personernes psyke. Alting beskrives udefra og på overfladen, præcis som man kan se det i sen-60’ernes pop-kunst, som har været en stor inspiration for Thorup. Det meste af romanen er desuden fremstillet som dialog, dvs. at fortællingen er lagt i munden på romanens personer. De to stilistiske træk – sideordning og replikskifter uden forfatterkommentarer – er med til at fremhæve indholdets tematisering af fraværet af faste holdepunkter i tilværelsen. Det afholder dog ikke romanforfatteren fra – ud af det blå – at indskyde kommentarer fra en alvidende fortæller.

Bogen kan både læses som et enerverende tidsdokument og som et udfordrende romaneksperiment. Det samme kan siges om andre af Kirsten Thorups hovedværker 'Himmel og helvede' (1982) og de seneste romaner, mesterværket 'Bonsai' (2000) og 'Ingenmandsland' (2003).

Kilder, links og centrale værker