Eva Tind er svær at sætte i bås som forfatter/kunster/performer, og man skal nok i virkeligheden slet ikke forsøge at gøre det - men blot nyde værkerne.
Eva Tind (f. 1974) er født i Pusan, Korea, men opvokset som adoptivbarn i Låsby. Hun er forfatter, billedkunstner og filmskaber med uddannelse fra Kunstakademiets Arkitektskole.
Eva Tind arbejder ofte på tværs af kunstarter, og identitet, kultur og tilhørsforhold er gennemgående temaer i hendes bøger. Hun debuterede i 2009 med digtsamlingen Do, der spejler en kvindes danske kulturbaggrund i hendes koreanske oprindelse. Men digtsamlingen er ikke ”blot” en digtsamling, men et helt unikt værk med både fotos, tuschtegninger, udført af forfatteren, madopskrifter (hundesuppe, grisetæer og blodpølse), sangtekster og originale breve fra den biologiske søster i Korea. Eva Tind blev i 2010 tildelt Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik uddelt af Det Danske Akademi.
I 2011 udkom hendes digtsamling Eva +Adolf om identitet, hvor mange digte spiller på navneligheder mellem digteren, Eva Braun og Adolf Hitler og Bibelens første par, Eva og Adam. Stilistisk er bogen utrolig gennemført.
I 2012 debuterede Eva Tind som romanforfatter med bogen Rosenvej, en fortælling om barndommen i 70’ernes Jylland. Fortællingen starter den dag, fortælleren bliver født. Den dag fødes også Rosenvej som fortællerens barndommens gade. Barndommens gade er udgangspunkt for mange af de oplevelser, der danner hendes identitet. Romanen er fyldt med fine sansemættede og meget poetiske beskrivelser af mennesker, omgivelser og oplevelser.
Herefter fulgte romanen Han i 2014, hvor forfatteren med en faktisk rejse til Nordkorea som fundament har skrevet endnu et værk om identitet, søgen og ophav. I noget der med nogen ret kan betegnes som dagbogs-format fortæller Eva om sine dage i et vinterkoldt Nordkorea sideløbende med, at hun har indre dialoger med sin (nu afdøde) biologiske far Han.
I 2016 udkom Eva Tinds personlige portræt af Asta Nielsen, Astas skygge. Eva Tinds søgen efter og arbejde med mennesket Asta Nielsen har resulteret i denne bog, der ikke kategoriseres som en biografi, men derimod som et portræt, hvilket er væsentligt. Det er nemlig ikke ”kun” en bog om Die Asta, men også en bog om Eva og hendes vej igennem arkiver, møder, samtaler og lydoptagelser, der alle bidrager til portrættet af Asta Nielsen.
Hendes roman Ophav fra 2019 er en historie om familiebånd på tværs af kontinenter og konsekvenserne af en kompromisløs kunstnerisk søgen. Den handler om en mor, en far og deres datter, som alle før eller siden bliver forladt af deres nærmeste. Da kvinden, Miriam, bliver gravid, gør hun det klart fra begyndelsen, at hun overdrager alle rettigheder vedrørende barnet til faren, Kai. Og derfor vokser datteren Sui op hos sin far, mens hun stort set ingen kontakt har til sin mor.
Eva Tinds roman Kvinden der samlede verden fra 2021 kan betegnes som exofiktion og handler om om Marie Hammer, som var en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder. I Tinds formfuldendte roman rulles Marie Hammers liv og virke ud for læserenn, men er først og fremmest historien om en modig, dygtig og ihærdig kvinde, der både ville forske, men også have en familie. Og begge dele lykkes for hende, selvom det koster på familiefronten at rejse kloden rundt.
I Tinds seneste roman Citronbjerget fra 2023 modtager hovedpersonen Sui et brev om, at hendes ukendte koreanske bedstefar er gået bort. Brevet sætter gang i en uvirkelig følelse af, at nu er det endegyldigt for sent at komme til at kende hendes koreanske slægt og samtidig en mistet chance for at forstå, hvem hun dybest set selv er. Da Sui ankommer til de østkoreanske bjerge, hvor hun har arvet en hytte af bedstefaren, føler hun sig fremmed i både sig selv og i den kultur, hun lander i. Men der, under Citronbjergets tinde, møder hun forskellige personer og en magi, der involverer selve naturens uendelige betydning.
Hør om romanen 'Ophav' her:
Fotograf: Natascha Rydvald, 2023
