Eva Tind er utrolig svær at sætte i bås som forfatter/kunster/performer, og man skal nok i virkeligheden heller ikke forsøge at gøre det - men blot nyde værkerne. Hun er nomineret til DR Romanprisen 2020 med 'Ophav', som du kan høre mere om her:
Eva Tind arbejder ofte på tværs af kunstarter, og identitet, kultur og tilhørsforhold er gennemgående temaer i hendes bøger. Hun debuterede i 2009 med digtsamlingen Do, der spejler en kvindes danske kulturbaggrund i hendes koreanske oprindelse. Men digtsamlingen er ikke ”blot” en digtsamling, men et helt unikt værk med både fotos, tuschtegninger, udført af forfatteren, madopskrifter (hundesuppe, grisetæer og blodpølse), sangtekster og originale breve fra den biologiske søster i Korea. Eva Tind blev i 2010 tildelt Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik uddelt af Det Danske Akademi.
I 2011 udkom hendes digtsamling Eva +Adolf om identitet, hvor mange digte spiller på navneligheder mellem digteren, Eva Braun og Adolf Hitler og Bibelens første par, Eva og Adam. Stilistisk er bogen utrolig gennemført.
I 2012 debuterede Eva Tind som romanforfatter med bogen Rosenvej, en fortælling om barndommen i 70’ernes Jylland. Fortællingen starter den dag, fortælleren bliver født. Den dag fødes også Rosenvej som fortællerens barndommens gade. Barndommens gade er udgangspunkt for mange af de oplevelser, der danner hendes identitet. Romanen er fyldt med fine sansemættede og meget poetiske beskrivelser af mennesker, omgivelser og oplevelser.
Herefter fulgte romanen Han i 2014, hvor forfatteren med en faktisk rejse til Nordkorea som fundament har skrevet endnu et værk om identitet, søgen og ophav. I noget der med nogen ret kan betegnes som dagbogs-format fortæller Eva om sine dage i et vinterkoldt Nordkorea sideløbende med, at hun har indre dialoger med sin (nu afdøde) biologiske far Han.
I 2016 udkom Eva Tinds personlige portræt af Asta Nielsen, Astas skygge. Eva Tinds søgen efter og arbejde med mennesket Asta Nielsen har resulteret i denne bog, der ikke kategoriseres som en biografi, men derimod som et portræt, hvilket er væsentligt. Det er nemlig ikke ”kun” en bog om Die Asta, men også en bog om Eva og hendes vej igennem arkiver, møder, samtaler og lydoptagelser, der alle bidrager til portrættet af Asta Nielsen.
Hendes seneste roman Ophav fra 2019 er en historie om familiebånd på tværs af kontinenter og konsekvenserne af en kompromisløs kunstnerisk søgen. Den handler om en mor, en far og deres datter. Og alle bliver de før eller siden forladt af deres nærmeste. Miriam er en internationalt anerkendt kunstner. Hun var sikker på ikke at kunne få børn, så overraskelsen er til at tage og føle på, da hun som 51-årig bliver gravid. Kai, der er ophavsmand til graviditeten, er ca. halvt så gammel og vil inderligt gerne være far. Miriam vil på sin side helst være fri for at være mor. På trods af alt beslutter de at få barnet, men Miriam gør det klart fra begyndelsen, at hun overdrager alle rettigheder, om man så må sige, vedrørende barnet til Kai. Og derfor vokser pigen Sui op hos sin far, mens hun stort set ingen kontakt har til moren Miriam, der i Suis barndom bor i Japan og siden køber et stykke jord dybt inde i de svenske skove.
Eva Tind er født i 1974 i Pusan, Korea, men opvokset som adoptivbarn i Låsby. Hun er forfatter, billedkunstner og filmskaber med uddannelse fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2001.
