Verden havde aldrig set en roman som Ulysses - en ny måde at skrive på med nye krav til læseren og med afgørende aftryk i skrivekunsten også helt op i nutiden.
I James Joyces mest kendte værk 'Ulysses' er der referencer til værker som Biblen, Dantes Guddommelige Komedie og Odysseen. Romanen var dog for moralsk anstødeligt til, at det katolske Irland ville udgive det, der skulle blive "den klassiker alle taler om, men som er blevet læst af færrest". Romanen blev derfor udgivet 1922 i Paris - 14 år før den udkom i forfatterens fædreland, Irland. Ikke desto mindre er romanens hovedperson i dag navneforlæg til en årlig festdag i Irland – Bloomsday, der finder sted den 16. juni. Handlingen i James Joyces 800 sider lange roman 'Ulysses' foregår nemlig på denne dag – 16. juni 1904 i Dublin.
Det er hårdt arbejde at komme igennem de 800 sider, men fornøjelsen bagefter er så meget større, eftersom man kan tælle sig blandt de få, der har formået at læse bogen og ikke mindst har været med på en rejse ikke blot til Dublin den 16. juni 1904, men også til mange af verdenslitteraturens store klassikere som Ulysses refererer til, bl.a. Biblen, Dantes Guddommelige Komedie og Odysseen.
Den helt nærliggende reference er oldtidens store digterværk 'Odysseen', der handler om den græske helt Odysseus (Ulysses på engelsk), og som har givet navn til Joyces roman. Der er i handlingsforløbet en del paralleller til 'Odysseen', fordi hovedpersonen i Ulysses flakker om ligesom Odysseus, dog ikke i 20 år, men i et døgn i Dublins gader.
Romanen handler om eller rettere følger den jødiske annonceagent Leopold Blooms rejse gennem Dublin denne enkelte dag, fra han vågner om morgenen og forlader sin kone Molly, til han vender tilbage sent om natten fyldt af utallige dagligdagsoplevelser. Leopold Blooms dag i Dublin beskrives detaljeret, og samtlige gøremål er medtaget lige fra toilet- og bordelbesøg til en begravelse. Ligesom der optræder en enorm mængde af personer og hændelser, der knyttes til Leopold Bloom, i særdeleshed får mødet med den unge kunstner Stephen Dedalus en stor plads i romanen.
'Ulysses' veksler mellem forskellige fortællersynsvinkler og er skrevet i en eksperimenterende stil, hvor hændelserne beskrives ved hjælp af indre dialoger, ufuldendte tanker, sanseindtryk, monologer, drømme og erotiske fantasier. Især er slutkapitlet, som er en lang tankestrøm fra Leopold Blooms kone, Molly, der stadig ligger i sengen efter at have været Leopold utro, blevet berømt: "[…] Molly elskede kaldte han mig hvad var det nu han hed Jack Joe Harry Mulvey var det ja det var jeg tror han var løjtnant ret blond han havde en munter stemme så gik jeg hen til hvadhedderdetnu alting hvadhedderdetnu moustache […]" ('Ulysses', s. 726).
Mollys monolog er på 50 sider og former sig som ovenstående citat uden tegnsætning eller logisk ordnede tankerækker. Det har gjort Joyce kendt som "ophavsmand" til stream of consciousness-teknikken (på engelsk "bevidsthedsstrømme"). Handlingen er derfor svær at beskrive, eftersom det snarere er en lang række billeder og synsvinkelskift, læseren møder, end det er et decideret handlingsforløb. Med andre ord er handlingen i romanen et billede af en helt almindelig dag i et helt almindeligt menneskes liv.
Hvorfor er romanen da så fascinerende at læse, når handlingen kun er et almindeligt menneskes liv? Fordi "»Ulysses ligner en natlig stjernehimmel. Jo længere man stirrer op i den, desto flere stjerner træder frem«" (Olof Lagercrantz: At være til, s. 12). Det vil sige, at romanen er uendelig, og hver gang man læser i den, får man øje på noget nyt, ser et nyt spor og opdager nye uudforskede referencer. Det er altså tilnærmelsesvis en uendelig historie, hvilket på samme tid gør romanen så fascinerende, men også vanskelig at komme igennem, fordi den bryder med den traditionelle romanform, hvor der er et klart handlingsforløb.
Nøjagtig det faktum er en af grundene til, at romanen stadig er aktuel over 100 år efter, at "handlingen" udspiller sig. Romanen er nyskabende med dens vekslen mellem forskellige synsvinkler, dens flydende strøm af ord og med dens brud med den traditionelle roman og fremstår som både arvtager af en litterær tradition og som et varsel om en ny litteratur for de kommende generationer. En litteratur, der benytter sig af den litterære arv, men som samtidig ironiserer over traditionernes magt og skaber en ny litteratur, hvorved der også parodieres over borgerskabet og de fastlåste roller.
Stream of consciousness metoden er desuden anvendt herhjemme i bl.a. Tom Kristensens Hærværk, der også enkelte steder er inspireret af Ulysses. For eksempel er hovedpersonerne i begge romaner bestemt ikke romantiske helte, som der også står på bagsiden af den sidste nye danske oversættelse af Ulysses: "Leopold Bloom er ingen helt og især ingen romantisk helt […] Bloom er en tøffelhelt". ('Ulysses', bagsiden). Et menneske som de fleste beskrevet i en bog, der ikke er som de fleste.
Selvom to af Joyces mest kendte værker 'Ulysses' og 'Finnegans Wake' (1939) er nogle enorme kolosser, har han også skrevet lettere tilgængelige værker, der også er oversat til dansk, og som er en læsning værd. Novellesamlingen Dublinfolk, ('Dubliners', 1914), består af tolv noveller og er et "»kapitel af Irlands moralske historie«" (Forfatterleksikon, udenlandsk litteratur), hvor bl.a. slutnovellen: 'De Døde' ('The Dead '), har vundet stor anerkendelse. Novellen er desuden blevet filmatiseret af John Houston i 1987.
Også romanen Portræt af Kunstneren som ungt Menneske ('A Portrait of the Artist as a Young Man', udgivet som føljeton i 1914-15), handler om Irland, idet den beskriver kunstneren Stephen Dedalus’ opgør med barndommens skole, fædreland og kirke, til han bliver en selvbevidst kunstner.
Forfatterens liv og værk
James Joyce blev født i Dublin 1882 og døde i Zürich 1941. Han voksede op i en katolsk familie og gik på en katolsk skole, men gav tidligt i ungdommen slip på sin katolske tro. Han studerede moderne sprog, og efter endt universitetseksamen arbejdede han som sproglærer sideløbende med, at han skrev sine første værker 'Chamber Music' (1907) og 'Dublinfolk' ('Dubliners', 1914).
Sammen med sin kommende kone, Nora, forlod han i 1904 Irland, der var underlagt England indtil landet fik selvstyre i 1921. Han var kommet i opposition til kirke og stat og boede i landflygtighed i henholdsvis Paris, Trieste og Zürich. Han vendte ikke senere permanent tilbage til Irland, men hans værker handler i høj grad om det Irland, han forlod, fordi han forkastede dets værdier, og som heller ikke ville udgive hans værker, fordi de indeholdt anstødelige passager.
På trods af problemer med at få udgivet sine værker blev Joyce en myte, både på grund af sine værker og på grund af sin egen iscenesættelse med bl.a. romanen 'Finnegans Wake', som han gennem en årrække kaldte for sit "work in progress".
Han døde i Zürich 59 år gammel, men havde inden da nået at blive inspirationskilde for den nyere tids absurdisme, blandt andre den irsk-franske forfatter Samuel Beckett (1906-1989), kendt for blandt andet skuespillet 'Vi venter på Godot'.
Af cand. mag. Nina Dyrhoff Nyegaard
