”En løgner holdes for en ærlig mand/ når ikke han i løgnen gribes kan.” Sådan siger bagsideteksten muntert rimende om Den unge Jægers lidelser. Og det er da også spørgsmålet, om man vil kalde bogen for løgnehistorie eller fantastisk fabuleren?
Forfatter
Frank Jæger
Et friskt pust i efterkrigstidens tungsindige univers.
Frank Jæger (1926-77) udgav sine besynderlige ungdomsfortællinger i 1953, og de var med til at underbygge billedet af ham som den lyse digter, der forstod at værdsætte naturen, kvinder og andre af livets goder. Siden debuten i 1948 var Jæger populær hos både publikum og kritikere, der brugte ord som ”sprælsk,” ”naturbarn” og ”himmelhenrykt” for at beskrive den unge digter.
Frank Jægers (1926-1977) lyriske debut 'Dydige digte' fra 1948 adskilte sig fra den ellers tunge og eftertænksomme litteratur, som prægede Danmark i efterdønningerne af 2. Verdenskrig. Frank Jægers stil var tilsyneladende ubekymret, humørfyldt og berusende, og der gik ikke lang tid, før han fik tilnavnet ’Den lyse Jæger’. Digteren, der oprindeligt var uddannet bibliotekar, redigerede fra 1952-53 Heretica sammen med Tage Skou-Hansen og var da også på flere måder beslægtet med Hereticas litterære dogmer. Hans poesi var umiskendeligt indadvendt og apolitisk, og han beskæftigede sig i stedet med følelsen og naturens enkelhed.
Den lyse Jæger fortsatte sin fabulerende og sprogligt virile tone i den efterfølgende De 5 Aarstider fra 1950 og i Den unge Jægers lidelser fra 1953, og tegneren Jørgen Mortensen anvendte digteren som skitse til den ukomplicerede og folkelige avisstribe Poeten og Lillemor. Det viste sig dog senere i poetens forfatterskab, at Jægeren også besad uomgængelige mørke og dystre sider, eksempelvis med romanen Døden i skoven (1970), men det blev i hans levetid først og fremmest Den lyse Jægers muntre smil, publikum beskæftigede sig med.
Det er først og fremmest Jægers lyrik, der – med Tony Vejslevs musik – har gjort ham til hvermandseje. Prosaværket er mere eller mindre glemt, men nyklassikeren 'Den unge Jægers lidelser' skiller sig dog ud.
'Den unge Jægers Lidelser' er en eventyrligt upålidelig erindringsroman, der, som titlen antyder, vender sig ironisk mod Goethes tragisk romantiske 'Den unge Werthers lidelser' fra 1774. Den unge Jægers lidelser syntes absolut ikke at være af ubærlig eller faretruende karakter, snarere tværtimod. Romanens erindringer bygger på faktuelle begivenheder i Frank Jægers liv, men får i romanen form som oplevelser af fantastisk og drømmende tilsnit. Romanen er opbygget som små novellelignende fragmenter, der hver især udbreder sig om en begivenhed i hans livsforløb
Gode links
eReolen
Læs Frank Jægers værker på eReolen
Et friskt pust i efterkrigstidens tungsindige univers.
Frank Jæger (1926-77) udgav sine besynderlige ungdomsfortællinger i 1953, og de var med til at underbygge billedet af ham som den lyse digter, der forstod at værdsætte naturen, kvinder og andre af livets goder. Siden debuten i 1948 var Jæger populær hos både publikum og kritikere, der brugte ord som ”sprælsk,” ”naturbarn” og ”himmelhenrykt” for at beskrive den unge digter.
Frank Jægers (1926-1977) lyriske debut 'Dydige digte' fra 1948 adskilte sig fra den ellers tunge og eftertænksomme litteratur, som prægede Danmark i efterdønningerne af 2. Verdenskrig. Frank Jægers stil var tilsyneladende ubekymret, humørfyldt og berusende, og der gik ikke lang tid, før han fik tilnavnet ’Den lyse Jæger’. Digteren, der oprindeligt var uddannet bibliotekar, redigerede fra 1952-53 Heretica sammen med Tage Skou-Hansen og var da også på flere måder beslægtet med Hereticas litterære dogmer. Hans poesi var umiskendeligt indadvendt og apolitisk, og han beskæftigede sig i stedet med følelsen og naturens enkelhed.
Den lyse Jæger fortsatte sin fabulerende og sprogligt virile tone i den efterfølgende De 5 Aarstider fra 1950 og i Den unge Jægers lidelser fra 1953, og tegneren Jørgen Mortensen anvendte digteren som skitse til den ukomplicerede og folkelige avisstribe Poeten og Lillemor. Det viste sig dog senere i poetens forfatterskab, at Jægeren også besad uomgængelige mørke og dystre sider, eksempelvis med romanen Døden i skoven (1970), men det blev i hans levetid først og fremmest Den lyse Jægers muntre smil, publikum beskæftigede sig med.
Det er først og fremmest Jægers lyrik, der – med Tony Vejslevs musik – har gjort ham til hvermandseje. Prosaværket er mere eller mindre glemt, men nyklassikeren 'Den unge Jægers lidelser' skiller sig dog ud.
'Den unge Jægers Lidelser' er en eventyrligt upålidelig erindringsroman, der, som titlen antyder, vender sig ironisk mod Goethes tragisk romantiske 'Den unge Werthers lidelser' fra 1774. Den unge Jægers lidelser syntes absolut ikke at være af ubærlig eller faretruende karakter, snarere tværtimod. Romanens erindringer bygger på faktuelle begivenheder i Frank Jægers liv, men får i romanen form som oplevelser af fantastisk og drømmende tilsnit. Romanen er opbygget som små novellelignende fragmenter, der hver især udbreder sig om en begivenhed i hans livsforløb
Gode links
eReolen
Læs Frank Jægers værker på eReolen