Tog tidligt af sted, tog hunden med

Kate Atkinsons velskrevne roman evner på en og samme tid at beskrive det moderne menneskes grundvilkår og samtidig fanger hun læseren i en super spændende kriminalhistorie

Kate Atkinsons ’Tog tidligt af sted, tog hunden med’ er fjerde del i serien om privatdetektiv Jackson Brodie.  Atkinson er en af de mest populære forfattere i England, og det er ikke uden grund. Hun formår at forene krimi med samtidsroman og det gør at hun egner sig både til krimilæsere og ikke-krimilæsere. Hun skriver begavet, vittigt og indsigtsfuldt og er altid god.

Denne fjerde del i serien om Brodie er ingen undtagelse. Man læser og morer sig - for hvor er hun vittig. Men hun er aldrig pjattet, ofte er det meget intellektuelle betragtninger, der garneres med en herligt underspillet humor.

Som altid er Brodie på jagt efter forsvundne piger eller myrdede pigers mordere, en livslang beskæftigelse sat i gang af hans eget tab og sorg over mordet på hans egen teenagersøster.

I ’Tog tidligt af sted, tog hunden med’ leder Brodie efter den bortadopterede Hope McMasters biologiske ophav, men det ser desværre ud som om, at hverken Hope eller ophavet har eksisteret, alle papirer er væk.
Parallelt med denne historie har vi Tracy, hun er ligesom Brodie tidligere kriminalbetjent, men pt. vagt i et indkøbscenter. Her ”køber” hun en dag en lille pige af en prostitueret. Denne findes uheldigvis myrdet umiddelbart efter, og Tracy og pigen flygter.

Det viser sig, at hovedpersonerne og bipersonerne(og dem er der mange af), alle er relateret til en forbrydelse i midt 1970’erne. På forunderlig vis samles de fleste tråde, og den centrale historie for alle hoved- og bipersoner er at de leder/længes efter forsvundne eller savnede børn. Det være sig døde og levende, eller de børn de aldrig fik.

Alle personerne i romanen får en stemme af betydning, de er med til at give denne fornemmelse af sammenhæng, og ikke mindst giver de meget varierede personbeskrivelser romanen dybde. Det er ikke altid helt nemt at holde alle informationerne adskilt, og nogle oplysninger er vigtigere end andre. Man finder således hurtigt ud af, at denne roman skal læses langsomt, for den er kompliceret. Spændingen holdes fornemt til det sidste. Hvis du ikke har læst Kate Atkinson før, kan jeg anbefale at du starter med ’Familiehistorier’ og arbejder dig kronologisk gennem ”Brodie -serien”. Der er timevis og  mageløs god underholdning.