Slangehuset

Blændende toer fra forfatteren til den fremragende ’Offer’. Nu med ny heltinde og massevis af skumle slanger og fordækte hemmeligheder.

Hvis ’Offer’ var genial, så er ’Slangehuset’ det ikke mindre. En fermt sammenskruet historie med et super plot gør at man sidder tilbage og tænker: ”Wauw, hvor blev tiden af?” Shetlandsøerne er her skiftet ud med en lille hyggelig engelsk landsby inspireret af forfatterens egen hjemby ca. 80 km. nordvest for London – og ikke mindst dens store bestand af slanger.

Dyrlægen Clara Benning bærer rundt på fysiske og psykiske ar efter en tragisk episode i sin barndom. Hun skyr andre menneskers selskab og holder sig helst for sig selv. Men da slanger af forskellig art begynder at indtage byen, bliver Clara nødt til at åbne op og lukke omverdenen ind. Hun går sammen med den lokale vicepolitimester og en kendt reptilekspert på jagt efter årsagen til slangernes adfærd og mystiske dødsfald forårsaget af slangegift. Hvad der først, med lidt god vilje, lignede grove drengestreger viser sig at gemme på gamle fordækte hemmeligheder og ritualer tilknyttet byens forfaldne kirke. Og der er flere af byens borgere der ikke ønsker disse hemmeligheder frem i lyset.

Er man ikke helt tryg ved slanger, kan det helt sikkert løbe én koldt ned af ryggen, hvis man går ombord i ’Slangehuset’. Oven i hele slangeaffæren og det kriminelle plot udsættes man desuden for noget, der måske/måske ikke er en spøgelseshistorie. En ældre mand menes død, men han dukker op flere steder i Claras nærhed. Da hun begynder at grave i mandens fortid, kommer flere, for længst begravede, hemmeligheder efterhånden op til overfladen, og flere tragiske skæbner breder sig ud.

’Slangehuset’ er umådeligt velskrevet. Og meget informativ, da man får en del faktuel viden om slanger! Med flair for effektive virkemidler opbygger Bolton en atmosfære af lurende ondskab der brager ud i et rystende klimaks. Alle karakterer er klart tegnede, og det er i særdeleshed et fint psykologisk portræt af Clara, der har fået en hård start på livet. Men trods de mindre behagelige omstændigheder vågner hun nu til nyt liv med accept af, at indre skønhed er langt mere værd end ydre, og at evnen til at elske og blive elsket er alle menneskers særlige privilegium.