Prinsessen af Burundi

En aften lige før jul finder en jogger liget af en mand, som er blevet mishandlet og tortureret. Kjell Eriksson fremragende serie om politifolkene i Uppsala er nu nået til 3. bind.

Selvom der er tale om 3. bind i en krimiserie så er kvaliteten stadig høj! Kriminalhistorien er overbevisende og efterhånden, som vi lærer folkene på stationen at kende, bliver de et bedre og bedre bekendtskab. Kjell Erikssson føjer sig smukt ind i rækken af gode svenske forfattere, som kombinerer krimien med aktuelle samfundsskildringer.

Ofret, som findes den aften op til jul, er Lille John. Han er kendt af politiet for sin småkriminelle fortid, men i de senere år har han tilsyneladende levet et liv på den rigtige side af loven. Eller har han? Det er i hvert fald, hvad hans kone Berit har troet. For selvom pengene i mange år har været små for Berit og Lille John, så er alt gået godt, indtil Lille John blev fyret fra sit job, så var det som om, han trak sig ind i sig selv efter Berits udsagn.

Ann Lidell er på barsel, så det er kollegaen Ola Haver, der tager over. Men Ann har svært ved at holde helt væk, og langsomt bliver hun alligevel involveret i sagen, som viser sig at være mere kompliceret end først antaget. Mistanken retter sig mod en psykisk syg mand, hvis sammenbrud vi følger på nærmeste hold.

Samtidig med at politiet efterforsker sagen, starter Lille Johns storbror, den stadigt kriminelle Lennart, sin egen efterforskning. Han har mange bekendte i det kriminelle miljø, og han er overbevist om, at Berit skjuler noget. På sin egen måde, bliver det Berits held, at Lennart kører sin egen sag… og hvordan, det skal forstås, røber jeg ikke her.

Eriksson beskriver forskellige miljøer i sine krimier, her er det så udpræget arbejderklassen, og der er en næsten rørende beskrivelse af Lennarts stolthed over sin far og hans arbejde som tagdækker.

Prinsessen af Burundi har fået prisen som bedste svenske krimi i 2002, og det er fuld fortjent, synes jeg.

Oversat af Lena Krogh Bertram. Klim, 2007. 303 sider.