Bog

Livets blod

Af (
2019
)

Anmeldelse

Livets blod af Malene Sølvsten

25 jun.20

Stærkt gensyn med karakteren Elias i spinoff-bog fra trilogien Ravnenes hvisken. Malene Sølvsten har gjort det igen!

’Livets blod’ er et selvstændigt bind i serien Ravnenes hvisken, der er en fornøjelig blanding af nordisk mytologi, krimi og fantasy. Har du allerede læst serien, vil du også vide et og andet om Elias, som er en karakter med mange facetter. Hvis ikke, er der god grund til at komme i gang.

Bogen er et glædeligt gensyn med den flotte apoteker Elias, som i trilogien er en 400-årig videnskabsmand, læge og selvudnævnt wonderboy, der kan give de fleste hovedpine med sin helt særlige og lettere selvoptagne personlighed. Men hvordan startede hans historie, hvordan har årene påvirket ham, og hvorfor er er han blevet den person, han er?

Bogen begynder i 1700-tallet, hvor Elias er 150 år. En alder han har opnået ved at være i tæt kontakt med de nordiske guder – én blandt mange af hans utallige opdagelser. Videnskabsmanden i ham sprudler, men på dette tidspunkt er han lykkelig, og har taget en beslutning om at få en naturlig alderdom og død. Tragedien rammer, og fra den ene dag til den anden er alt i Elias’ liv forandret, og han begiver sig ud på en håbefuld mission i en gren af videnskaben, hvor han igen får brug for langvarigt liv.

Med Elias har Malene Sølvsten skabt en kraftfuld karakter, som med sin provokerende og insisterende måde at være på, er vokset ud af Ravnenes hvisken og over i sit eget univers – og han kan bære det.

Malene Sølvsten har gjort det igen og har med ’Livets bog’ skabt et helstøbt univers, der en hyldest til videnskaben og verdens vidunderlige foranderlighed, hvor svarene ikke findes i magi og religiøse åbenbaringer, men i fakta og logisk tænkning. Tak til forfatteren, for at lade Elias fortælle sin tragiske og meget særlige historie helt fra begyndelsen.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
47215366
ISBN
9788702290899
Antal sider
296

Interview med Malene Sølvsten

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer