Legenden om juleroserne

”Göinge skov bliver hver julenat forvandlet til en prydhave for at fejre Vorherres fødsel.” Skal man nu tro på det, eller skal man ikke?

Det er en gammel legende fra Nord Sverige vi får fortalt af Selma Lagerlöf, og postulatet om skoven, der blev forvandlet til en prydhave hver julenat, blev ”overleveret” til Abbed Hans af en simpel røverkone med en masse røverunger i skørterne for menneskealdre siden.

Så mon der kan være meget ”kød" tilbage på den legende i år 2003?
Svaret er, at legenden har mere end rigeligt julespæk tilbage til os alle sammen. Den er fuld af sødme, eventyr og barnetro – og svinger med en konstant elegance mellem to niveauer, der muliggør at historien rører både børn og voksne.

Det er en spændende historie fra første til sidste side, for spørgsmålene tårner sig op undervejs:
Hvad er det for nogle fredløse røvere, der braser ind i Abbed Hans fine urtehave på Oved kloster? Hvorfor er Abbed Hans helt anderledes end de andre folk i klostret? Hvordan går det Abbed Hans’ julenat, da han bliver inviteret ud i skoven til røverkulen? Hvad er det, der sker julenat ude i Göinge skov?

Vi får næsten svar på det hele som historien skrider frem. Bare ikke på om julerosen, vi har stående, virkelig er en lille aflægger fra prydhaven i Nord Sverige, for det er et spørgsmål om tro …

Tro? Sådan en lille finurlig detalje, som gør julen – ja livet - endnu rigere.
 

Anmeldt Hanne Sofie Lindhardt