Helvedesblomster

Første bind med kriminalkommissær Teresa Battaglia holder læseren klistret fast til siderne, mens handlingen udruller sig i et velstrukturet net.

I en lille italiensk bjergby i Friuli-egnen i det nordøstlige Italien sker en række frygtelige forbrydelser udført med skræmmende brutalitet. Rygtet siger, at det er en form for væsen, der står bag, da ofrene næsten altid findes uden ører, næse eller med huden flået af, og efter døden er indtruffet, er kroppen placeret med en særlig betydning.

Kommissær Teresa Battaglia er en beslutsom og pragmatisk kvinde på 60 år med mange efterforskninger bag sig. Hun har imponerende kompetencer ift. at profilere gerningsmænd, hun er intuitiv samt har øje for detaljer. Teresa er umiddelbart ret utilnærmelig, men facaden dækker over gamle sår. Hun lider af diabetes, men desværre også en noget mere alvorlig sygdom, som betyder, at hun skal gå til kontrol. Teresa skal finde ud af, hvad der er foregået med den lemlæstede mand, der er fundet i skoven i Friuli-egnen.

Kommisæren har en stærk fornemmelse af, at hans mord blot er begyndelsen, og at det er begået af en gerningsmand med en stærk psykose. Teresa betragtes også gennem øjnene på hendes assistent Massimo Marini, der efterhånden trænger ind under huden på den hårdhudede kriminalkommissær. Som historien skrider frem, er der adskillige flashbacks, der beskæftiger sig med frygtelige traumer fra medicinske eksperimenter under Anden Verdenskrig, og indbyggerne i regionen er både underligt hemmelighedsfulde og usamarbejdsvillige.

Teresa er overbevist om, at hun kan overtale en af byens beboere til at snakke, så der kan komme hul på sagen, der viser sig at være centreret om enkelte børn. Men det virker i første omgang umuligt. Og stilheden er ikke ny her. Netop stilheden har tilladt forfærdelige hemmeligheder at forblive skjult i mange år. Da en nyfødt dreng kidnappes, eskalerer begivenhederne, og sløret mellem offer og bøddel udviskes.

Romanens korte kapitler veksler mellem forskellige historier og synsvinkler, og som læser følger man både forbryderen og kriminalkommissæren, hvilket skaber en læsevenlig dynamik. Personerne er interessante, beskrivelserne af byen og naturen indbydende, og mysteriet helstøbt. Teresa Battaglia har en del fællestræk med Hulda Hermannsdottir fra Ragnar Jónassons trilogi i måden hvorpå, hun absorberer livets udfordringer og andre menneskers forskelligheder. Det er en forfriskende nyere tendens, at ældre kvinder optræder i hovedrollen i kriminalromaner.