Gennem mørket

Philippe Bradfer er navnet på en ny forfatter, som læsere af de mere stille krimier kan glæde sig til at stifte bekendtskab med.

Han skriver den slags bøger, hvor opklaringsarbejdet foregår inden i en kriminalkommissærs hoved.

Bradfer er egentlig belgier, men lader sin historie foregå i Frankrig. Denne hans første bog foregår i byen Givet, en lille fransk by ved grænsen til Belgien, der ligger ved bredden af floden Meuse, hvor sejladsen med pramme engang spillede en stor rolle.

Hovedpersonen er kriminalkommissær Lartigue. Han var som ung involveret i en vanskelig mordsag, der fandt sted på en af flodens mange pramme. Nu er han over 20 år senere tilbage på besøg i den lille by, og hændelserne fra dengang dukker så småt op igen. Lartigue begynder at pirke i sagen, og vi får stille og roligt oprullet mysteriet, som viser sig at have flere lag. 

Undervejs bliver vi præsenteret for flere af den lille bys figurer. De er dejligt typiske, og det er absolut ikke, fordi anmelderne både her og i Frankrig har skrevet 'Simenons arvtager', at jeg melder mig i koret. Men man kan overhovedet ikke lade være med at blive mindet om de impressionistiske beskrivelser af kommissær Maigrets færd gennem Paris.

Der hviler en fin, melankolsk stemning over historien. Skildringen af den tågede kaj ved floden og den lille café, hvor vores tænksomme kriminalkommissær tænker tanker hen over kaffekoppen, efterlader læseren med følelsen af nærvær og ægthed. Man får også pirret sin nysgerrighed vedrørende Lartigue. Hvad ligger der i hans fortid? Hvordan tænker han? Man vil gerne lære ham lidt nærmere at kende. Det kommer vi nok også til, idet forfatteren har skrevet endnu en bog om Lartigue, og forlaget oplyser, at der er en rigtig god mulighed for, at vi også får næste bog om Lartigues meriter på dansk.

I øvrigt har fransk TV netop skrevet kontrakt med Bradfer, så vi venter spændt på filmatiseringen.

Oversat af Marianne Madelung. Arvids, 2003. 186 sider. Kr. 198,-