G-mol balladen

G for Grieg - Mol for smerte - Balladen for kompositionen; "G-mol balladen" er en romanbiografi om den norske komponist Edvard Grieg.

Multikunstneren Ketil Bjørnstad, der både er forfatter og komponist, har endnu engang skildret en virkelig person med romanforfatterens frihed til at digte videre på de fakta, der foreligger. Tidligere har han bl.a. skrevet om Edvard Munch.

Griegs opvækst i Bergen fra midten af 1800-tallet præges musikalsk af moderen, der herser med Edvard og hans bror, John, ved instrumenterne. Edvard spiller klaver, John cello.

Fire års musikuddannelse ved konservatoriet i Leipzig gør Grieg til en selvstændigt tænkende og skabende musiker og komponist. Han slår sig ned i København, hvor han møder sin tilkommende, kusinen Nina Hagerup. Trods familiens modstand – Edvard har endnu ikke noget, der ligner en fast indtægt – gifter de sig, og Nina bliver Edvard en trofast støtte i hans livs op- og nedture. Den gensidige hengivenhed og omsorg er stor, men de når aldrig helt ind til hinanden.

For Edvard betyder de mandlige venner kolossalt meget. Ikke mindst komponistvennen Nordraak, der er en lidenskabelig og idealistisk fortaler for norsk musik – i oprør mod den fremherskende danske og tyske musik. Han dør ung af tuberkulose i Berlin, ladt alene tilbage efter at Edvard er rejst videre til Rom. Efter Nordraaks død møder Edvard en oboisten Frants, der bliver en nær ven resten af livet.

Kredsen omkring Grieg engagerer sig omkring århundredskiftet i kampen for norsk selvstændighed, såvel kulturelt som politisk. Alligevel rejser Edvard ud gang på gang; væk fra Norge, familien og sig selv. Edvard er en splittet og rastløs person, der tilmed slås med anfægtelser af at svigte såvel familien, Nordraak, Nina, fædrelandssagen som sig selv.

Ketil Bjørnstad har skudt en kvindelig fortæller ind som bindeled til Edvard. Denne kvinde var engang Edvards elskerinde, og hun foregiver at beskrive, hvad Edvard selv har fortalt hende. Det fungerer ganske udmærket; de gætterier om tanker, samtaler og hændelser, der nødvendigvis må til for at levendegøre stoffet, får han på den måde gjort mere troværdige. "Han har endnu ikke lært at elske kvinder. Nordraak forfører ham med afgudsbilleder, med en umulig, hellig, overjordisk kærlighed. Hvor jeg hader den! Den mest overfladiske form for troskab. At være tro mod det uvirkelige. Alle disse kvinder af kød og blod, som turde elske, og som fik svar om månen og stjernerne."

Mange temaer slås an, stilen er speciel med mange korte sætninger og mange udsagn, der lige skal fordøjes, inden man læser videre. Bogen har alligevel sin egen drivkraft, og Ketil Bjørnstad får skabt et dybtgående portræt af en kunstner og hans samtid.

Oversat af Annelise Ebbe. Cicero, 1986. 334 sider.

Ketil Bjørnstads officielle hjemmeside