Ludvig Hassels tusindårsskifte

Ludvig Hassel er omkring 50, han er kunsthistoriker og konservator ved Oslos Nasjonalgalleri, og sådan en mandetype, som bare ikke er til at holde ud!!

Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

Ludvig Hassel er noget så glad for sig selv, han er selvhævdende, usympatisk, paranoid og nedgør gerne sine omgivelser .... så for ham er det nærmest en katastrofe, at han ikke længere er det oplagte valg ved nyudnævnelser – han er blevet for gammel til fremtidsvisioner, synes nogen.

Han har en søn og en datter, men er skilt fra deres mor. Det blev han, da han fem år tidligere blev fundet af datteren i færd med at forføre en kun sytten-årig pige. Pigen og han ses stadig, men bor ikke sammen. Han foretrækker sin hule, sin ungkarlelejlighed for sig selv, for han er ude af stand til at engagere sig for alvor, endsige forpligte sig i et forhold.

Ekskonen er han også i selskab med engang imellem – de holder på kunstig vis jul sammen – hyggeligt og stemningsfuldt er det godt nok ikke, det julekalas!

Hassel er jo godt klar over, at han selv er årsag til mange af de konflikter, han har med sin familie. Men det bliver hans adfærd ikke anderledes af: Han hader tanken om, at datterens kæreste er én af de unge visionære kunsthistorikere, som har overhalet ham i popularitet, både i medierne og på museet. Han prøver af al magt at beherske sin irritation, men det er kun en stakket frist, ingen tvivl om det. Han skal nok få ham!!

Og om han så kan nære sig for at lægge kraftigt an på sønnens nye kæreste!! – ja, det er så grotesk, at det er lige før, det er synd for ham.

Og så kan man ikke lade være at tænke på, om det er symptomatisk for mænd i alderskrise at reagere med så stor selvforagt dækkende over slet skjult selvglæde, når tingene ikke lige flasker sig efter deres hoved? Eller det er Ketil Bjørnstad, der lægger et særlig ondt mandebillede ud til beskuelse?

Morsomt er det og satirisk og ondskabsfuldt. Læs bogen sammen med ’Skyggesider’ og ’Tesman’ af samme forfatter. De tre bøger udgør en tematisk trilogi, og deres mandeportrætter er guf for enhver, som kan lide at tænke over og aldrig bliver færdig med at undre sig over det med kønnene og de kønsspecifikke forskelligheder.

Bjørnstad, Ketil: 'Ludvig Hassels tusindårsskifte'. Oversat fra norsk af Vivi Berendt efter 'Ludvig Hassels tusenårsskifte'. Cicero, 2001. 183 sider