Forfølgerne

Et tilfældigt møde, et hurtigt snapshot, en ”våd” vejfest – hvordan kan dette udvikle sig til forfølgelse?

Ved et tilfælde møder Julie den kvinde, der forførte hendes mand. Men Ulrikke venter sjovt nok ikke på Julies mand, men derimod på en anden, ukendt mand. Dette møde får Julie til at tage et noget uoverlagt billede over skillevæggen i Magasins prøverum. Dette billede får senere gang i en lavine af begivenheder, da Julie til vejfesten kommer til at vise billedet til 3 naboer – hvoraf den ene er ansat ved statsanklageren, og derfor har styr på, hvad man må, og hvad man ikke må tage billeder af.

På en forunderlig og tåkrummende måde får dette tilfældige billede og lige så tilfældige møde mellem naboerne sat gang i en større omgang stalking; både af Ulrikke, en kendt fodboldspiller og også internt i naboskabet! Ingen kan vide sig sikker for firkløverets udfoldelser; meget bliver afsløret og metoderne er mildest talt ikke for sarte sjæle. Selvom de flere gange bliver enige om at stoppe deres stalking, ender der med at gå ”hat og blå briller” i det, når de i bedste agent-stil overvåger både fodboldspillere og psykiatere.

Denne bog er bestemt ikke som forfatternes øvrige. Derfor må man ikke læse den og forvente en ny del af serien. Tværtimod er den milevidt fra krimiuniverset. Denne bog er mere i kategorien ”snage-bog”, da den i høj grad går ud på at afdække andres færden via alle tænkelige metoder – både forfølgelse og aflytning. Jeg ville aldrig anbefale den til hardcore-krimifans, men nærmere til personer, der er til psykologiske ”dame-romaner”, da den nærmest er over i Mary Higgins Clark-kategorien. Man må også være forberedt på, at der går noget tid, før handlingen for alvor bliver interessant. Hænger man på, får man en meget nervepirrende og spændende afslutning, der ikke er helt som forventet. Så til trods for at bogen ikke var helt som forventet, vil jeg helt klart også læse fortsættelsen, når den engang kommer.