Domino

Ottende og sidste bind i Hammarby-serien er et mesterværk. Sikke en finale!

’Domino’ er en meget værdig afslutning på den fantastisk krimiserie med kriminalinspektør Conny Sjøberg og hans team. Vi kender dem så godt og ved, hvad de står for, og hvorfor de tænker og siger, som de gør. Vi kender deres mænd, koner og børn, deres vaner og uvaner, og derfor er det bestemt ikke sjovt, at det nu er slut.

I Domino myrdes to mennesker brutalt midt på gaden i Stockholm. En ældre kvinde og en lille dreng, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre. Det bliver en langsommelig og vanskelig opgave at finde morderen, da både motiv og sammenhæng er svær at få øje på for Conny og hans team, der i øvrigt er reduceret, fordi Jamal er sygemeldt på ubestemt tid. Da der langt om længe sker fremskridt i sagen, har Conny fået flere afhørte og sin midlertidige overordnede på nakken, så holdet og især Conny Sjøberg går mørke tider i møde. Samtidig med opklaringen af de barbariske mord, følger vi Jamals vanskelige kamp for at vende tilbage til livet og jobbet efter sin psykiske nedtur. Begge scenarier er sprængfyldt med handling, og det er hæsblæsende læsning i Carin Gerhardsens sædvanlige stil. Der er flere overraskende drejninger, inden sagen opklares, og der er flere end Jamal, der kæmper mod overmagten.

Domino er en krimi af høj kvalitet og med et spændingsniveau, der tager pusten fra læseren. Sproget er flydende og letlæst, og personerne er velkendte og autentiske.  Forfatteren er ”ekspert” i mennesker, og hendes karakterer fungerer og er meget vellykkede, lige fra de velkendte politifolk over mere eller mindre velvillige vidner til de mere anonyme personer i bogen. Jeg håber, der kommer en ny krimiserie fra Carin Gerhardsen, og jeg vil anbefale hele ’Hammarby serien’ til alle krimilæsere. Læs dem i den rigtige rækkefølge, da det er en af de serier, hvor man virkelig lærer personerne at kende.