Den fortabte ting

Shaun Tan har et særligt blik for alt det, som andre ikke ser. Det mærkelige, det melankolske, det finurligt smukke og det, der skræmmer os.

Hovedpersonen er drengen Shaun, som en dag er på stranden. Der får han øje på en stor rød tingest, der ligner en slags støvsuger eller kaffekande med en tud, der kan lukke damp ud og arme og ben som en blæksprutte.

Alle han spørger har ikke set tingen, som ellers stikker ret meget ud, men de er tydeligvis også ret ligeglade. Den virker meget sympatisk, og de leger hele eftermiddagen. Shaun tager den med hjem til sine forældre, der ikke er særlig interesserede i hverken deres søn eller tingen. Den må ikke være i huset, så han får den installeret i skuret og giver den noget julepynt at spise.

Da Shaun dagen efter ser en annonce i avisen for ’Det statslige departement for umage rester’, begiver han sig afsted for at aflevere tingen på rette sted. Han møder nogen udenfor, som siger, at han bestemt ikke skal aflevere tingen der, da det ikke er et godt sted. I stedet får Shaun en seddel med et tegn på. Det tegn skal de finde et eller andet sted i byen, og det er stedet, hvor tingen kan bo.

Ved bogens slutning tænker man, at " tingen" er legemliggørelsen af evnen til at se det, der tilsyneladende ikke lige passer ind, se værdien i det skæve. Drengen Shaun er selv ved at miste den evne, fordi han har travlt med andre ting. Netop derfor er 'Den fortabte ting', som der står på omslaget, "en fortælling for dem, som har vigtigere ting at tænke på". Og det har alle vel?

Med dens røde farve lyser "den fortabte ting" op, da bogen ellers er holdt i dystre farver og mønstre, i en verden der er overtaget af storby og industri. Illustrationerne udgøres af tekniske tegninger i forskellige størrelser, hvor alt er strømlinet, på nær drengen og "den fortabte ting". Detaljemængden i bogen er meget overvældende.

De fleste af os mister som voksne evnen til at se det magiske og det, som ikke umiddelbart lader sig se. Det som Antoine de Saint Exupéry, forfatteren til Den lille Prins har beskrevet således: ’Kun med hjertet kan man se rigtigt’. Shaun Tan får mig også til at tænke på både Franz Kafka og David Lynch. Han er sofistikeret, surrealistisk, socialt bevidst og ufattelig dygtig.

'Den fortabte ting' er en mærkelig, smuk og meget rig bog til højtlæsning fra cirka 5 år.