I juni blev 20 bøger indstillet til Jyllands-Postens to nye litteraturpriser, og nu er 10 titler gået videre til finalen. Priserne overrækkes den 30. september, hvor en skønlitterær og en faglitterær forfatter hver modtager 150.000 kr.
De her fem bøger er nomineret til JP's skønlitterære pris:
Tine Høeg: Sult
Tine Høeg fornyer sit forfatterskab med 'Sult', der detaljeret skildrer et enerverende fertilitetsforløb, så de færreste læsere kan sidde uberørt tilbage. Romanen rummer en bemærkelsesværdig spænding mellem det dramatiske, kropslige og det refleksive, distancerede.
Josefine Klougart: Alt dette kunne du få
Alt er forbundet i Josefine Klougarts 'Alt dette kunne du få', der er imponerende i alle aspekter. Som slægtskrønike, som fortælling om moderskab og søsterskab, og som hyldest til både natur og kultur er romanen en overlegen dramatisk og stilistisk tour de force.
Cecilie Lind: Pigedyr
Bogen fremmaner ungdommens urolige livsgrådighed, begæret efter at ”vide hvad liv er” og udstiller en grundlæggende konflikt i vores kulturs fetichering af det ungpigede. Romanens store aktiv er Cecilie Linds sørgmodige, kærlige og solidariske skildring af bogens pigeskikkelser.
Iben Mondrup: Vittu
' Vittu’ om den grønlandske dreng Vitus kredser om forbudte følelser, svigt og overgreb i en familie. Når ’Vittu’ er en så forbandet god og modig roman, er det især, fordi Mondrup med et syleskarpt psykologisk blik inviterer os indenfor i både barnets og krænkerens sind og giver uafrystelige beskrivelser af psykologiske spil mellem mennesker, der er afhængige af hinanden.
Søren Ulrik Thomsen: Store Kongens gade 23
Søren Ulrik Thomsens tankevækkende essay ’Store Kongensgade 23’ kaster nyt lys over en markant poetisk stemme gemmem 40 år. Thomsen reflekterer over tiden, døden og sin mors psykiske sygdom og ser tilbage på det sted, hvor han som teenager oplever storbyens første berusende favntag, forelskelser og forventninger til fremtiden.
De her fem bøger er nomineret til JPs faglitterære pris:
Claus Bundgård Christensen: Følg Wilfred!
Historikeren Claus Bundgård Christensen opruller i den første fulde biografi om den gådefulde radikale nazist Wilfred Petersen dels den biograferedes skæbnehistorie dels flere lag af 1930’ernes og krigsårenes radikaliserende subkulturer. Biografien er i sig selv spændende som en kriminalroman, men den er først og fremmest dybt interessant, fordi Bundgård Christensen bruger den som et prisme til at få indsigt i et politisk undergrundsmiljø, som trækker tråde til nutidens radikale aktivisme, hvor politisk terror og kriminalitet er forbundne kar.
Arne Hardis: 'Pibende hængsler'
De fem forbandede år bliver vi aldrig færdige med, og når der bidrages så interessant og veldrejet som hos Arne Hardis i 'Pibende hængsler', er der vel håb endnu; selv i en tid, der gerne kaldes historieløs.
Hardis bog handler om, hvordan det kongelige danske socialdemokrati, grupperet omkring ikonet og landsfaderen Thorvald Stauning, håndterede de partifæller, der trådte over kridtstregen. Hans bog må være pligtlæsning for alle.
Annette K. Nielsen: 'Med på en lytter'
En imponerende gennemgang af en række lydvidenskabelige forskningsprojekter med global referenceramme, der starter med Nielsens egen ”afvænning” fra lydoverfølsomhed og fører os gennem fauna og flora, vand, luft og jord for at ende med betragtninger om lydens økologi i forbindelse med andre økologiske systemer og hele problemkomplekset omkring naturens rettigheder. De mange forskersamtaler giver de tørre videnskabelige fakta entusiasme og indlevelse i en fin blanding af det anekdotiske og det videnskabeligt nøgterne.
Adam Paulsen m.fl.: 'Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi'
Antologien om identitetspolitik på godt og ondt markerer et vandskel i nyere dansk åndsliv, hvor en lang række førende skribenter og universitetsfolk tager udfordringen op og undersøger, hvordan og hvorfor alt er blevet så woke, især inden for humaniora, kunst og kultur. Hvor kommer de ”vakte” fra, og hvad er de ude på? Antologien er ikke kun en advarsel. Den indeholder også en redelig gennemgang af identitetspolitikkens idéhistorie og de tiltagende brydninger mellem køn og seksualitet, kunst og kuratering, race, etnicitet og multikulturalisme.
Peter Øvig: Jeg er hvad jeg husker
Peter Øvigs bog ’Jeg er hvad jeg husker’ handler om depression, erindring og elektrochok. Forfatteren går tilbage i elektrochokbehandlingens og psykiatriens historie og fortæller om sin egen og andres oplevelser af den forkætrede behandlingsform. Øvig har oplevet sin behandling som et mirakel, men det har været en lang proces i kamp med hans tidligere antipsykiatriske holdninger. Bogen er bevægende og nuanceret, og rigtig mange vil have glæde af at læse med, ligesom debatten om den psykiatriske behandling kan tåle langt flere nuancerer.
Læs indstillingerne og mere om prisen på Jyllands-Posten.
Illustration: Jyllands-Posten
Litteratursiden er med i samarbejdet om Jyllands-Postens nye priser og sidder med i de to juryer, der har været med til at nominere de 20 værker sammen med avisens anmeldere.
Kommentarer