Christina Englund er født i 1974 og studerer retorik ved Københavns Universitet. Desuden sidder hun i styrelsen i Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe.
Om sig selv skriver Christina Englund:
"Jeg har altid fundet på historier. Før jeg lærte at læse og skrive, tegnede og fortalte jeg historier, som min mor eller min mormor skrev ned for mig. Da jeg siden hen selv lærte at skrive, havde jeg svært ved at holde mig til sandheden. Jeg kan huske, at min veninde og jeg i 2. klasse bad vores lærer om at få dansk stil for, og blev stillet opgaven; en dag i sommerferien skete der noget særligt. Jeg skrev om et rumskib, der landede midt i en skov, og fik besked på, at den slags altså ikke skete i normale sommerferier! Siden holdt jeg mest af stile, hvor man helt frit kunne skrive, hvad man havde lyst til".
"Jeg debuterede på Gyldendal som 17-årig med en samling prosa-fortællinger, og gik ved samme lejlighed ud af 2.g. De første par år arbejdede jeg som bl.a. bartender, oversætter og hjemmehjælper, rejste en del og skrev ellers så meget jeg kunne komme til det. Da mine gamle klassekammerater kørte rundt i hestevogn og fejrede, at de var blevet studenter, sad jeg i Spanien og skrev på bog nr. to. Siden hen besluttede jeg mig for at tage en HF og starte på universitetet, hvor jeg nu læser retorik på fjerde år. Jeg har hele tiden været meget glad for at komme ud at holde foredrag og læse op af mine bøger, og derfor virkede retorik nærliggende at studere".
Forfatterskabet
Sammen med Helle Helle, Christina Hesselholdt, Peter Adolphsen o.a. tilhører hun kredsen af unge talentfulde 90'er forfattere, hvis særkende er kortprosaen eller den minimalistiske fortælling. Hun debuterede allerede som 17-årig med prosafortællingerne Uden egentlig at sove.
Bogen består af 44 ultrakorte historier, der er nummererede. Der optræder en masse personer i bogen, nogle dukker op flere gange. Det er hverdagen der beskrives, men den trøstesløse, hvor ensomheden og desperationen lurer. Bogen blev karakteriseret som talentfuld, om end anmelderne også noterede sig, at man sikkert kunne vente sig mere af forfatteren.
For mange debutanter er bog nr. 2 ofte sværere at skrive end den første. Men åbenbart ikke for Christina Englund for allerede i 1994 udkommer romanen Itu, der blev karakteriseret som en ”psykothriller”.
Romanens hovedperson, den unge Linda, er et temmelig neurotisk menneske, der slås med sin identitetsopfattelse. Hun lever drømmeagtigt og fremmedgjort, og i drømmene udlever hun nærmest psykotiske sider og dræber i fantasien sine forældre og kærester. Bogens indledning er dramatisk: ”En dag slog jeg min elskede ihjel”
Igen noterer anmelderne, at Christina Englund behersker sin stil ”en gennemført, kølig og knap registrerende prosa”.
I 1997 udkommer ungdomsromanen Rosa, som dog langtfra er en traditionel ungdomsroman. Temaet er det samme som i de første bøger. Rosa er en pige, der har problemer med sig selv. Hun bor sammen med sin mor i Søborg udenfor København. Hun går i 1. g og føler sig gennemsnitlig, usikker og udenfor. Kun sammen med veninden Esther går det. En dag begynder hendes drømme at dukke op i den virkelige verden, og hun glider over i en form for skizofren tilstand.
Løse ender
Lige nu er Christina Englund bogaktuel med romanen Løse ender. Bogforside og titel associerer til et strikketøj. Og flere anmeldere fletter også denne detalje ind i deres anmeldelse: "Livet ses som det store strikketøj i Christina Englunds velskrevne nye roman Løse ender. I tilværelsens hjemmestrik må man af og til arbejde efter det forhåndenværende garns princip. Og hvordan ser der ud på vrangen? "
"Ret og vrang fra hverdagen, hvor livet flyder af sted som en sindig å", lyder det fra en anden anmeldelse.
Bogen handler om den midaldrende Martha, der har en garnbutik, men udover hende optræder Marthas mor, Gudrun, der er på plejehjem og sønnen Mikkel Emil. Præcis som i de andre bøger er det den tilsyneladende monotone hverdag, den hvor den ene dag bare tager den anden. Det er fristende at bruge citatet: "Alle disse dage, som kom og gik, jeg vidste ikke det var livet", om de tre personers liv i bogen. Vi kan helt sikkert vente os meget mere fra Christina Englunds hånd. Selv siger hun:
"Jeg har skrevet professionelt i ti år nu, både romaner, noveller og artikler, og jeg bliver ved, fordi jeg ikke kan lade være. Sommetider glemmer jeg det i lange perioder og går og roder med andre ting, men det bliver ved med at vende tilbage.
Jeg har dyrket og været interesseret i mange forskellige ting i mit liv, men der er ikke noget, der i den grad kan opsluge mig, som det at finde på historier". Læserne har fået øje på Chrstina Englund og at hun er en etableret forfatter ses også af, at hun nu er eksamensstof i dansk i folkeskolen og på gymnasiet.
Artikel
Portræt af Christina Englund - aktuel med romanen 'Løse ender'
Christina Englund er født i 1974 og studerer retorik ved Københavns Universitet. Desuden sidder hun i styrelsen i Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe.
Om sig selv skriver Christina Englund:
"Jeg har altid fundet på historier. Før jeg lærte at læse og skrive, tegnede og fortalte jeg historier, som min mor eller min mormor skrev ned for mig. Da jeg siden hen selv lærte at skrive, havde jeg svært ved at holde mig til sandheden. Jeg kan huske, at min veninde og jeg i 2. klasse bad vores lærer om at få dansk stil for, og blev stillet opgaven; en dag i sommerferien skete der noget særligt. Jeg skrev om et rumskib, der landede midt i en skov, og fik besked på, at den slags altså ikke skete i normale sommerferier! Siden holdt jeg mest af stile, hvor man helt frit kunne skrive, hvad man havde lyst til".
"Jeg debuterede på Gyldendal som 17-årig med en samling prosa-fortællinger, og gik ved samme lejlighed ud af 2.g. De første par år arbejdede jeg som bl.a. bartender, oversætter og hjemmehjælper, rejste en del og skrev ellers så meget jeg kunne komme til det. Da mine gamle klassekammerater kørte rundt i hestevogn og fejrede, at de var blevet studenter, sad jeg i Spanien og skrev på bog nr. to. Siden hen besluttede jeg mig for at tage en HF og starte på universitetet, hvor jeg nu læser retorik på fjerde år. Jeg har hele tiden været meget glad for at komme ud at holde foredrag og læse op af mine bøger, og derfor virkede retorik nærliggende at studere".
Forfatterskabet
Sammen med Helle Helle, Christina Hesselholdt, Peter Adolphsen o.a. tilhører hun kredsen af unge talentfulde 90'er forfattere, hvis særkende er kortprosaen eller den minimalistiske fortælling. Hun debuterede allerede som 17-årig med prosafortællingerne Uden egentlig at sove.
Bogen består af 44 ultrakorte historier, der er nummererede. Der optræder en masse personer i bogen, nogle dukker op flere gange. Det er hverdagen der beskrives, men den trøstesløse, hvor ensomheden og desperationen lurer. Bogen blev karakteriseret som talentfuld, om end anmelderne også noterede sig, at man sikkert kunne vente sig mere af forfatteren.
For mange debutanter er bog nr. 2 ofte sværere at skrive end den første. Men åbenbart ikke for Christina Englund for allerede i 1994 udkommer romanen Itu, der blev karakteriseret som en ”psykothriller”.
Romanens hovedperson, den unge Linda, er et temmelig neurotisk menneske, der slås med sin identitetsopfattelse. Hun lever drømmeagtigt og fremmedgjort, og i drømmene udlever hun nærmest psykotiske sider og dræber i fantasien sine forældre og kærester. Bogens indledning er dramatisk: ”En dag slog jeg min elskede ihjel”
Igen noterer anmelderne, at Christina Englund behersker sin stil ”en gennemført, kølig og knap registrerende prosa”.
I 1997 udkommer ungdomsromanen Rosa, som dog langtfra er en traditionel ungdomsroman. Temaet er det samme som i de første bøger. Rosa er en pige, der har problemer med sig selv. Hun bor sammen med sin mor i Søborg udenfor København. Hun går i 1. g og føler sig gennemsnitlig, usikker og udenfor. Kun sammen med veninden Esther går det. En dag begynder hendes drømme at dukke op i den virkelige verden, og hun glider over i en form for skizofren tilstand.
Løse ender
Lige nu er Christina Englund bogaktuel med romanen Løse ender. Bogforside og titel associerer til et strikketøj. Og flere anmeldere fletter også denne detalje ind i deres anmeldelse: "Livet ses som det store strikketøj i Christina Englunds velskrevne nye roman Løse ender. I tilværelsens hjemmestrik må man af og til arbejde efter det forhåndenværende garns princip. Og hvordan ser der ud på vrangen? "
"Ret og vrang fra hverdagen, hvor livet flyder af sted som en sindig å", lyder det fra en anden anmeldelse.
Bogen handler om den midaldrende Martha, der har en garnbutik, men udover hende optræder Marthas mor, Gudrun, der er på plejehjem og sønnen Mikkel Emil. Præcis som i de andre bøger er det den tilsyneladende monotone hverdag, den hvor den ene dag bare tager den anden. Det er fristende at bruge citatet: "Alle disse dage, som kom og gik, jeg vidste ikke det var livet", om de tre personers liv i bogen. Vi kan helt sikkert vente os meget mere fra Christina Englunds hånd. Selv siger hun:
"Jeg har skrevet professionelt i ti år nu, både romaner, noveller og artikler, og jeg bliver ved, fordi jeg ikke kan lade være. Sommetider glemmer jeg det i lange perioder og går og roder med andre ting, men det bliver ved med at vende tilbage.
Jeg har dyrket og været interesseret i mange forskellige ting i mit liv, men der er ikke noget, der i den grad kan opsluge mig, som det at finde på historier". Læserne har fået øje på Chrstina Englund og at hun er en etableret forfatter ses også af, at hun nu er eksamensstof i dansk i folkeskolen og på gymnasiet.
Kommentarer