Indigo af Vita Andersen og Velsignelser af Caroline Albertine Minor er de prægtige danske kandidater til Nordisk Råds litteraturpris 2018. Begge de nominerede bøger kredser om sorg, skam og smerte og den skrøbelige relation mellem mennesker.
Det er sublim prosa fra to forskellige generationer, der i år er indstillet til den fornemme nordiske pris. Vita Andersens hjerteskærende 'Indigo - roman om en barndom' har linjer til hendes debut 'Tryghedsnarkomaner' fra 1977, og Caroline Alberte Minor er med novellesamlingen 'Velsignelser' en af den unge generations mest stilsikre stemmer.
Indigo af Vita Andersen
Bogen tager afsæt i at forfatteren rekvirerer sin sagsmappe for at finde ud af, hvad der skete, da hun som barn var anbragt på børnehjem og hos plejeforældre i de perioder, hun ikke kunne bo hos sin psykisk ustabile mor. Hun kan ikke huske ret mange faktuelle detaljer om de forskellige steder. Romanen kredser om det hun erindrer; centreret om sansninger, lugte, lyde og synsindtryk, og den åbner erindringerne gennem spor i kroppen. På den måde oplever læseren barndommens forskellige hændelser og det kolossale omsorgssvigt med det skamfulde barns blik og mærker næsten smerten på egen krop under læsningen af passager som disse: ”Jeg var bange for min mor. Hun slog mig. Jeg måtte holde øje med hende hele tiden. Når hun gjorde en uventet bevægelse, fór jeg sammen. Det irriterede hende. Hold op med det, så slem er jeg ikke, sagde hun.”
Som læser oplever man nærmest det fortællende jeg gå i opløsning. Romanen er uden forløsning og gennemsyret af pigens komplekse og opslidende følelser af skam og (selv)had. Pigens far vil ikke have noget med hende at gøre, og hendes mor kan hverken passe ordentlig på sig selv eller sine to børn, om end hun giver lillebroren mere opmærksomhed. ”Min mor ville hellere have en dreng, sagde jeg. Jeg brændte indeni. Jeg skammede mig".
Samtidig vil moderen ikke give slip på pigen og lade hende bo hos sin barnløse moster og onkel, som er oprigtigt glade for hende – og omvendt. Stemningen i bogen er selvsagt meget dyster, men løftes af pigens erindringer om enkelte glimt af lykke; om Napoleonskager, fint tøj og den rige tante. De små strejf af lykke er ofte bundet til Københavns gader, og er måske med til at give pigen livskraft på trods. Disse sanselige beskrivelser giver samtidig et fint tidsbillede af København i de tidlige 50’ere.
Tonen er nøgtern, og Vita Andersens meget enkle prosa virker særdeles stærk, fordi den rammer følelse og sansning så præcist. Bogen befinder sig et sted mellem roman og selvbiografi; den er ikke båret af en følende stemme, som ellers kendetegner selvbiografien, men idet den beskriver barnets perceptioner giver den indirekte indblik i pigens sind, og kan nærmest ikke undgå at vække barndomserindringer i læseren. Det er voldsom læsning, og som læser kan man ikke undgå at blive dybt berørt!
Læs nomineringsteksten
Læs anmeldelsen
Velsignelser af Caroline Albertine Minor
I de syv noveller møder vi kvinder, der befinder sig sorgens eller tabets rum, og dette rum beskrives uhyre smukt, præcist og usentimentalt. Hvad enten tabet allerede er sket, eller det er på vej. Tre af novellerne handler om pigen Anso, der tilsyneladende uforklarligt begår selvmord ved at hænge sig selv i et figentræ, mens hun er barnepige i Australien; ’Glem Archie Pey’ har moderens perspektiv og indledes med den sigende linje: ”Man kan ikke se på hende, at hun har mistet en datter”.
Novellerne kredser om at opholde sig i sorgen og om, hvordan livet går videre på trods, ja, nærmest at der kan findes en hvile i sorgens rum. Samtidig er der også noget midlertidigt og retningsløst over novellerne. Mange hændelser i novellerne forbliver uforklarede: Selv i 'Anso får det sidste ord' , der fortælles af Anso, får vi ikke en forklaring på selvmordet. Ligeledes bliver personerne i novellerne ikke forklaret i særlig høj grad, de bliver mere vist i deres rolige, men dog ulmende liv. Ligesom hos Helle Helle oplever vi personerne mere gennem det de siger og dét de gør end ved at få gennemlyst deres indre.
Næstekærlighed og omsorg for andre mennesker fylder meget i novellerne og er med til at bringe håb ind i dem. I hvert fald for en tid. For det synes som om alt blot er midlertidigt, ligesom livet er det. Novellerne beskriver således både sorgen og smerten, men også det tilfældige og kaotiske, retningsløsheden og det midlertidige, mellemrummene, det, der bare sker og i den dobbelthed ligner de livet selv. Personerne hviler i sig selv, også når livet er hårdt, som her i 'Sorgens have': ”Vi var uden for verden, det var en simpel tid. Jeg havde ingen forventninger til dagene."
Kristen symbolik flyder gennem novellerne: Figentræet er et syndefaldssymbol og Aron er Moses’ bror. Velsignelsen løber som en rød tråd gennem novellerne og bliver en slags håb i sorgen. Ikke mindst i samlingens midterste novelle, titelnovellen 'Velsignelser', hvor Therese har fået barn med Danny, men tidligere har haft en affære med hans afdøde ven Aron. Therese beder en præst om at få en velsignelse af barnet. Præsten tøver og siger, at det ikke kommer til at stå nogen steder. "Bare det virker", siger Therese. "Virker og virker", siger præsten så.
Novellerne fletter sig ind i hinanden og er afdæmpede på en elegant måde. Vi møder både sorg og forbudte følelser samtidig med håb, venskab og næstekærlighed, og alle følelser, tilstande og relationer er beskrevet så rent og nuanceret. Der er kælet for hver eneste sætning. Læs blot åbningen af 'Sorgens have': ”På en bænk i Enghaveparken gav vi bare op”.
Læs nomineringsteksten
Læs anmeldelsen
Uddeling af Nordisk Råds Litteraturpris
Ud over de danske nominerede er kandidaterne fra de andre nordiske lande offentliggjort i dag. Læs om alle de nominerede her. Offentliggørelsen og overrækkelsen af prisen, der er på 350.000 kroner, finder sted den 30. oktober på Den Norske Opera & Ballett i Oslo.
Sidste år vandt forfatteren Kirsten Thorup prisen for familieromanen 'Erindring om kærligheden'. Danmark modtog også prisen i 2013 med romanen 'Profeterne i Evighedsfjorden' af Kim Leine og før det modtog Naja Marie Aidt prisen i 2008 for novellesamlingen 'Bavian'. Læs om alle de tidligere vindere, der er oversat til dansk her.
Kommentarer