Lørdag den 22. april fejrer Gentofte Bogmesse det skrevne ord og fylder hovedbiblioteket med forfattere, læsere og forlag til den årlige bogmesse.
Gentofte samler igen i år stærke og aktuelle forfattere, når de i weekenden inviterer til Gentofte Bogmesse.
Fordelt på to scener kan du bl.a. opleve forfattere som Linn Ullmann, Benjamin Koppel, Thomas Rydahl og Hanne-Vibeke Holst. På dagen kan du også møde en række små og store forlag samt den lokale boghandler.
Programmet bugner af forfattere med historier, der giver stof til eftertanke. Der er både plads til roman-elskeren, digt-slugeren, dem med hang til krimier – og alle derimellem.
Gentofte Bogmesse har en lang tradition bag sig og foregår hvert forår på Gentofte Hovedbibliotek.
Kommentarer