Maj og juni fortsætter i litteraturens tegn, når du hver fredag kan tage pulsen på 20 forfatteres skriveprojekter under pandemien. Hør blandt andet, hvordan Thomas Korsgaard, Naja Marie Aidt og Eva Tind håndterer et liv uden for normalen.
Hvordan er det at skrive under en pandemi? Påvirker den verdensomspændende krise de emner, man skriver om som forfatter? Kan man overhovedet skrive om andet? Er det svært at koncentrere sig? Og hvordan er det, at resten af verden pludselig har fået et arbejdsliv, der kan minde om en forfatters: Hjemme, alene foran computeren mange timer hver dag.
Disse spørgsmål kan du få svar på, når Gentofte Hovedbibliotek gentager succesen fra februar og inviterer 20 forskellige forfattere til samtale. På blot 15 minutter kan du få indblik i en forfatters skriveoplevelse under en samfundsnedlukning. Se med live alle fredage kl 11 her.
Program:
Fredag den 7. maj: Jens Christian Grøndahl
Fredag den 14. maj: Mikael Josephsen
Fredag den 21. maj: Helle Vincentz
Fredag den 28. maj: Nikoline Werdelin
Fredag den 4. juni: Thomas Korsgaard
Fredag den 11. juni: Ib Michael
Fredag den 18. juni: Naja Marie Aidt
Fredag den 25. juni: Eva Tind
Læs mere om Forfatterkvarteret her.
Foto: Gentofte Bibliotekerne
Kommentarer