Efter at have udgivet to fint anmeldte digtsamlinger sprang du ud som krimiforfatter. Var det for at nå en større målgruppe eller var det fordi du havde lyst til at prøve en helt anden genre af?
Dengang havde jeg ingen ambitioner om at skrive en roman, og jeg troede heller hedder ikke, at jeg var i stand til det. Men jeg valgte alligevel at tage springet til krimigenren, fordi jeg fik en ide, som jeg ikke kunne slippe. Det var en meget intrikat og labyrintiske historie, som både handler om min egen barndom, om Zen-buddhisme og om Søren Kierkegaard, som jeg læste som en gal på det her tidspunkt. Samtidig fik jeg det store legat fra Kunstfonden, og det gav mig tid og råd til at skrive Øjet og øret.
Men under arbejdet fortrød jeg flere gange, at jeg havde skiftet genre, for jeg havde ikke skrevet prosa før, jeg skulle lære alting fra grunden, og det var et helvedes slid, og bagefter synes jeg ikke, at resultatet stod helt mål med indsatsen. Men i dag er jeg glad for, at jeg gjorde det. Jeg mener, at man som forfatter eller kunstner skal stille sig selv umulige opgaver ind imellem for ikke at gå i stå og blive for ferm til det, man gør.
Hvad fascinerer dig ved krimigenren?
Jeg kan godt lide at forføre læseren, og derfor er jeg meget optaget af plottet i krimien. Jeg er vel, hvad man kunne kalde en plot-mand. Jeg hader svage plots, og jeg kan godt lide at endevende et plot og diskutere mine plots, f.eks. med min forlagsredaktør. Så er jeg selvfølgelig også en drengerøv, som elsker alle genrens rekvisitter og stereotyper: rygende pistoler, hovedløse lig, hurtige biler, smukke, mysteriøse kvinder og gamle, onde mænd.
Hvilke krimiforfattere har du ladet dig inspirere af?
Jeg holder meget af de gamle hårdkogte, Chandler og Hammett f.eks. Men jeg er måske lige så inspireret af nogle andre amerikanske forfattere, som ikke skriver krimier, f.eks. John Fante og Hemingway og Jack Kerouac og William S. Burroughs, fordi de mestrer en mere litterær prosa, samtidig med at de også er meget hårdkogte. Du underviser på et skriveværksted på Testrup Højskole.
Kan man lære at blive forfatter?
Jeg tror ikke, at man kan lære at blive forfatter på en Forfatterskole eller et skrivekursus. Det må man selv klare.
Men man kan få et rygstød gennem god konstruktiv kritik og vejledning, og på den måde bliver man bedre til at læse og vurdere det, man selv skriver, og man får nogle redskaber, som kan være nyttige, når man skal finde sin egen stil og sin egen måde at skrive på.
Hvad læser du selv for øjeblikket?
For øjeblikket læser jeg Cadillac Jukebox af Jamles Lee Burke, som jeg fandt til 30 kr. i den lokale Cityshop, desuden læser jeg Filosofiske Undersøgelser af Wittgenstein og en digtsamling af en bosnisk digter, Ferida Durakovic, som jeg skal være med til at udgive til foråret på forlaget Arena.
Kommentarer