Anmeldelse
De sidste mange år har det handlet om børn af Christian Dorph
- Log ind for at skrive kommentarer
På overfladen stringent og ukompliceret og i et forholdsvis hverdagsagtigt sprog udfoldes associationsrige overvejelser om forfatterens liv som mand.
I den brede offentlighed – herunder også hos undertegnede – er Christian Dorph nok mest kendt for de to glimrende kriminalromaner om 70’erne, som han har skrevet sammen med Simon Pasternak. Men dette er faktisk den fjerde digtsamling , han har fået udgivet.
Umiddelbart virker digtene let tilgængelige. Der er tale om en slags knækprosa sat op i blokke med dobbelte mellemrum i stedet for tegnsætning eller linjeskift. Modsætningen mellem den kontrollerede form og tankemylderet, som forsøger at sprænge rammerne, virker stærkt og giver en god dynamik, synes jeg. Som i al god lyrik udvider meningen sig, jo flere gange man læser digtene. Der er tråde som går igen og billeder som vender tilbage.
I modsætning til titlens udsagn handler digtene ikke om børn, selv om en datter nævnes et par gange. Men parforholdet er et gennemgående tema. Et mandligt ”jeg” henvender sig til et kvindeligt ”du”, og parret har tydeligvis delt en prosaisk hverdag med frustrationer og vrede, som finder forløsning i elskov.
Barndomserindringer er et andet gennemgående tema sammen med jeg’ets iagttagelser af, hvordan moderen dør af kræft. Som barn er jeg’et meget optaget af iscenesættelse og arrangerer flere gange sin egen begravelse. Døden går igen i flere forklædninger, og der er mange koblinger eller overblændinger mellem død og seksualitet – også nogle chokerende associationer: ”jeg har en dræbende lyst til dig” – ”jeg ville gerne have klemt om din hals så du vågnede med et skrig”.
Forfatteren har helt styr på sine virkemidler og formår med en aldrig overdreven brug af metaforer at gengive præcise sansninger, idet han maler både med ord og farver: ”jeg pisker en stemning op omkring dig som skumsprøjt afrodite”. Han tegner et nuanceret billede af en mand midt i livet, der forsøger at finde fodfæste i rollerne som kæreste, elsker, far og søn.
- Log ind for at skrive kommentarer
På overfladen stringent og ukompliceret og i et forholdsvis hverdagsagtigt sprog udfoldes associationsrige overvejelser om forfatterens liv som mand.
I den brede offentlighed – herunder også hos undertegnede – er Christian Dorph nok mest kendt for de to glimrende kriminalromaner om 70’erne, som han har skrevet sammen med Simon Pasternak. Men dette er faktisk den fjerde digtsamling , han har fået udgivet.
Umiddelbart virker digtene let tilgængelige. Der er tale om en slags knækprosa sat op i blokke med dobbelte mellemrum i stedet for tegnsætning eller linjeskift. Modsætningen mellem den kontrollerede form og tankemylderet, som forsøger at sprænge rammerne, virker stærkt og giver en god dynamik, synes jeg. Som i al god lyrik udvider meningen sig, jo flere gange man læser digtene. Der er tråde som går igen og billeder som vender tilbage.
I modsætning til titlens udsagn handler digtene ikke om børn, selv om en datter nævnes et par gange. Men parforholdet er et gennemgående tema. Et mandligt ”jeg” henvender sig til et kvindeligt ”du”, og parret har tydeligvis delt en prosaisk hverdag med frustrationer og vrede, som finder forløsning i elskov.
Barndomserindringer er et andet gennemgående tema sammen med jeg’ets iagttagelser af, hvordan moderen dør af kræft. Som barn er jeg’et meget optaget af iscenesættelse og arrangerer flere gange sin egen begravelse. Døden går igen i flere forklædninger, og der er mange koblinger eller overblændinger mellem død og seksualitet – også nogle chokerende associationer: ”jeg har en dræbende lyst til dig” – ”jeg ville gerne have klemt om din hals så du vågnede med et skrig”.
Forfatteren har helt styr på sine virkemidler og formår med en aldrig overdreven brug af metaforer at gengive præcise sansninger, idet han maler både med ord og farver: ”jeg pisker en stemning op omkring dig som skumsprøjt afrodite”. Han tegner et nuanceret billede af en mand midt i livet, der forsøger at finde fodfæste i rollerne som kæreste, elsker, far og søn.
Kommentarer