Alt dette kunne du få er en hyldest til moderskabet, barndommen og naturen. Med erindringen som omdrejningspunkt viser romanen, hvordan vi er forbundet med hinanden gennem tid og sted og med naturen. Barndomserindringerne hører til de stærkeste passager i bogen og efterlader et lille stik i hjertet, da de minder om livets skrøbelighed. Klougart har et særligt talent for at sætte ord på detaljen og voldsomheden i barnets sansning. Romanen er et vigtigt bidrag til tidens moderskabslitteratur og viser, hvordan moderrollen er uløseligt forbundet med relationen til ens egen mor samtidig med, at den bringer os tættere på døden.
Romanen diskuteres i bibliotekernes læseklubber i marts som optakt til DR Romanprisen 2022.
Videoen har til formål at understøtte jeres litteraturformidling i biblioteksrummet og jeres digitale platforme. Nedenfor kan I downloade film og undertekster til brug på jeres Facebookside, hjemmeside og digitale skærme.
MATERIALE
- Anmeldelsen og analysen af 'Alt dette kunne du få' ligger her.
- Brug også forfatterportrættet af Josefine Klougart.
- Læs mere om de nominerede forfattere til DR Romanprisen her.
- Til at krydre indholdet visuelt kan I finde Litteratursidens logoer, grafik og forfatterplakater her.
For video, undertekster og centrale billeder af Josefine Klougart kontakt redaktør Emma Karlebjerg: emmka@aarhus.dk
Alt er materiale, I gerne må anvende på jeres hjemmeside og på de sociale medier.
Kommentarer