Anmeldelse
Vinderen står alene af Paulo Coelho
- Log ind for at skrive kommentarer
Forfatteren til ’Alkymisten’ har igen leveret en pragtfuld, tankevækkende og hudløst ærlig roman. De rige, de smukke og de kendte står for skud i denne thriller.
Romanen foregår i 24 timer under filmfestivalen i Cannes. Her mødes overklassen af instruktører, skuespillere, designere og fotomodeller samt lovende talenter, afdankede stjerner og utrættelige fans.
Hovedpersonen Igor Malev, som er en stenrig russisk forretningsmand, er dog kommet til Cannes med sin helt egen dagsorden, nemlig at vinde sin ekshustru, Ewa, tilbage. Hun forlod ham for et par år siden, og det nederlag er Igor aldrig kommet over. Hans forskruede plan går ud på at udslukke verdener, som han udtrykker det, altså myrde helt tilfældige personer, for på den måde at vise Ewa at han er parat til hvad som helst for hendes skyld. Efter hvert drab modtager Ewa en SMS, men da hun bestemt ikke reagerer, som Igor havde forventet, må han revidere sit sygelige forehavende.
Sideløbende med hovedtemaet følges en række bipersoner: Fotomodellen Jasmin, den unge skuespiller Gabriella, forretningsmanden Hamid (Ewas nye mand), den berømte skuespiller og flere, og alle disse personer kommer til at gribe afgørende ind i handlingen.
Det er en helt igennem fantastisk bog, Coelho har skrevet. Ud over at man bliver særdeles godt underholdt, serveres tillige en række rammende og ærlige skildringer af det forlorne liv, som den såkaldte Elite er eksponenter for. En Elite, som mange af os vel egentlig drømmer om at komme til at tilhøre, men hvis liv i virkeligheden er lige så tomt, desperat og intetsigende, som en normal dagligdag kan være for almindelige mennesker.
Det er naturligvis ikke særlig opmuntrende læsning, og der er ikke meget lyst og muntert over beskrivelserne af det tomme glamour liv, men samtidig ville det ikke være en rigtig ”Coelho”, hvis der ikke indimellem var anvisninger på, hvad det gode og meningsfyldte liv så kunne bestå af.
Skildringerne og beskrivelserne kan alle mennesker selvfølgelig også på et eller andet plan nikke genkendende til eller bruge i deres daglige liv.
Thrillerformen passer fortrinligt til hudfletningen af miljøet, og de præcise og vedkommende personskildringer gør hele historien særdeles interessant.
Kort sagt en fabelagtig fortælling med noget på hjerte, og een man kan blive klogere af.

Kommentarer