Anmeldelse
Vildnisset af Søren Jessen
- Log ind for at skrive kommentarer
Hyggelig socialrealistisk fortælling om en barndom fuld af forundring, Frisko og rumsterende historier, som vikler sig ind og ud af virkeligheden.
Det er sådan her for Jens: Før og efter Sønderborg. Han er køresyg hele vejen til Herning, hvor familien nu skal bo. Faren er Frisko is-patriot, moren vasker tøj, støvsuger og skræller kartofler, søsteren Marianne er tabt bag en vogn og har derfor et skrøbeligt sind, der nemt kan bringes i affekt. Så får hun buler i hovedet.
Jens kan lide at se på stjernehimlen og at tænke på morfarens mageløse historier. Faren kan lide at udforske Vildnisset - den lokale bodega. Sådan har alle hver sin lyst.
Morfaren er blevet tilbage i Sønderborg, og det var ellers ham, der var fuld af guldkornene. Senere, da Jens virkelig trænger til at komme ud af Herning, tager han tilbage til Sønderborg på ferie. Morfaren er desværre død, og mormoren er rykket ind i en forvrænget og senil verden.
Virkeligheden kan bøjes, oplever Jens.
Det er jo sådan, at når det, vi oplever, bliver til erindringer, opstår fiktionen. Her er endnu en dansk roman, der er rystet ud af hovedstolen. Jeg synes ikke, at det er fair altid at hive bøger fra samme skuffe frem og måle dem op mod hinanden - men jo, ’Vildnisset’ er en sørgmunter historie om en barndom. Det lyder bekendt. Men det er Søren Jessens historie og lidt af hans barndom. Erling Jepsen, Morten Ramsland, Morten Kirkskov og alle de andre har trådt samme stier med romaner, der lusker rundt i erindringens skvalderkål. Jessen lemlæster ikke børn og dyr i nær samme grad som de andre - hans ærinde udspringer af den forundring, som børn oplever med selve hjertekulen.
Strengt taget varmede Jessen op allerede med ’Stilhedens hav’ (2000), som rummer en del af samme elementer, karakterer og tematikker som ’Vildnisset’. Grundlæggende er det faktisk den samme historie - og det er ok, fordi det er jo Jessens egen. Venskab og kærlighed i alle størrelser er byggeklodserne, og historien kommer lige fra hjertet, og især derfor charmerer den læseren.
Søren Jessen er mester i at vride forundring ud af hverdagen. ’Vildnisset’ er en roman med underspillet dramatik, stille undren og følelser og tanker, der rumsterer.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hyggelig socialrealistisk fortælling om en barndom fuld af forundring, Frisko og rumsterende historier, som vikler sig ind og ud af virkeligheden.
Det er sådan her for Jens: Før og efter Sønderborg. Han er køresyg hele vejen til Herning, hvor familien nu skal bo. Faren er Frisko is-patriot, moren vasker tøj, støvsuger og skræller kartofler, søsteren Marianne er tabt bag en vogn og har derfor et skrøbeligt sind, der nemt kan bringes i affekt. Så får hun buler i hovedet.
Jens kan lide at se på stjernehimlen og at tænke på morfarens mageløse historier. Faren kan lide at udforske Vildnisset - den lokale bodega. Sådan har alle hver sin lyst.
Morfaren er blevet tilbage i Sønderborg, og det var ellers ham, der var fuld af guldkornene. Senere, da Jens virkelig trænger til at komme ud af Herning, tager han tilbage til Sønderborg på ferie. Morfaren er desværre død, og mormoren er rykket ind i en forvrænget og senil verden.
Virkeligheden kan bøjes, oplever Jens.
Det er jo sådan, at når det, vi oplever, bliver til erindringer, opstår fiktionen. Her er endnu en dansk roman, der er rystet ud af hovedstolen. Jeg synes ikke, at det er fair altid at hive bøger fra samme skuffe frem og måle dem op mod hinanden - men jo, ’Vildnisset’ er en sørgmunter historie om en barndom. Det lyder bekendt. Men det er Søren Jessens historie og lidt af hans barndom. Erling Jepsen, Morten Ramsland, Morten Kirkskov og alle de andre har trådt samme stier med romaner, der lusker rundt i erindringens skvalderkål. Jessen lemlæster ikke børn og dyr i nær samme grad som de andre - hans ærinde udspringer af den forundring, som børn oplever med selve hjertekulen.
Strengt taget varmede Jessen op allerede med ’Stilhedens hav’ (2000), som rummer en del af samme elementer, karakterer og tematikker som ’Vildnisset’. Grundlæggende er det faktisk den samme historie - og det er ok, fordi det er jo Jessens egen. Venskab og kærlighed i alle størrelser er byggeklodserne, og historien kommer lige fra hjertet, og især derfor charmerer den læseren.
Søren Jessen er mester i at vride forundring ud af hverdagen. ’Vildnisset’ er en roman med underspillet dramatik, stille undren og følelser og tanker, der rumsterer.
Kommentarer