Vikingesagn af Josefine Ottesen

En meget vellykket gendigtning af de gamle vikingesagn ledsaget af kongeniale illustrationer, der byder på formidabel underholdning for (næsten) alle aldre.

Det er godt at kende sine forfædre, også selv om det er i form af drabelige vikingesagn med en moral, der ikke altid er helt fin i kanten efter moderne målestok. ’Vikingesagn’ er helt eventyrlige og underholdende historier, der nok rummer et gran af sandhed om de berømte og berygtede vikinger. Et indledende afsnit med de mest basale baggrundsoplysninger klæder læseren på til bedre at forstå vikingernes verden.

Josefine Ottesen er en eminent fortæller. Med udgangspunkt i Axel Olriks ’Danske heltesagn’ er hun gået tilbage til kilderne og har gendigtet sagnene i et prægnant og mundret sprog. Teksten ledsages af både gamle og moderne illustrationer. Lorenz Frölichs klassiske tegninger passer på forunderlig vis fint sammen med Sune Elskærs moderne illustrationer. Begge har de sans for det dramatiske, og Elskær tilføjer desuden en eventyrlig dimension.

Æresbegrebet er alfa og omega i vikingernes verden, og det afspejles i sagnene. Der kæmpes lystigt, for det er meget bedre at dø i kamp og ende i Valhal, der byder både på overdådige gilder og herlige kampe, end at dø den æreløse strådød. Nøje knyttet til æresbegrebet er hævnen. Man har pligt til at hævne, hvis slægten er blevet vanæret. Mod og handlekraft er højt værdsatte dyder, men det er ikke altid nok. Sejren kan også afhænge af magiske sværd og gudernes indgriben, for guderne, især den enøjede Odin, færdes blandt mennesker og blander sig i deres affærer.

Heltene fremtræder meget forskellige. Der er dem, der både kan være milde og retfærdige herskere over for deres undersåtter og ubarmhjertige mod deres fjender, mens andre blot er drabelige krigere. Endelig er der de helte, der skjuler deres sande natur og opfører sig som tåber, indtil der omsider er brug for dem, som Amled og Uffe hin Spage. Bersærkerne er et særligt folkefærd. Deres mod er legendarisk, og de er gode at bruge i kamp, hvis man vel at mærke forstår at styre dem, for i deres blodrus dræber de både ven og fjende. Hamskifterne er også nyttige i kamp, hvor de kan forvandle sig til farlige dyr.

Der er flere overnaturlige træk i sagnene som vældige drager og det skrækkelige uhyre Grendel og hans mor. De giver heltene lejlighed til at vise, hvilket stof de er gjort af. Visdom er heller ikke at foragte. F.eks. narrer Lejrekongen Rolf kong Adils og hans mænd, idet han spiller på deres grådighed.

Sagnene rummer meget mere. Svig, list og brodermord hører også til dagens orden, ligesom ægte kærlighed forekommer, hvor kvinden trodser sin far og vælger at gå i døden sammen med sin hjertenskær i bedste Romeo- og Julie-stil.

Det er en ualmindelig indbydende bog med mange anvendelsesmuligheder. Læs den selv eller læs den højt for dit skolebarn. Eller hvad med at give de digitale medier en fridag og bruge sagnene til oplæsning i familiens skød?