Udkantsfortællinger af Shaun Tan

Shaun Tan balancerer fornemt mellem tekst og billeder med et særligt øje for magien i sine surrealistiske fortællinger fra sindets udkant.

’Udkantsfortællinger’ består af små historier, som alle på en eller anden måde ligner vores egen verden, men alligevel er helt anderledes. Alt er mere ekstremt, lidt smukkere og mere sært. Bogen er desuden fyldt med store billeder og grafiske rammer, der spiller perfekt sammen med de smukke og stærke fortællinger.

I den første fortælling, ’Vandbøflen’, befinder vi os på en genkendelig villavej. Udenfor byen sidder en bøffel i en mark og udpeger forskellige retninger for børnene, der kommer forbi. Den sidder helt normalt der på rumpen, og Shaun Tan har en udsøgt evne til at få en scene som denne til at virke som en helt almindelig dagligdags begivenhed.

Nogle af historierne er mere realistiske end andre, men alle er de opbygget omkring forholdet mellem mennesker, dyr og natur. Fælles for alle fortællingerne er, at de også grafisk ligner vores egen verden og derved stiller spørgsmål ved hverdagen og livet.

Jeg er særligt forelsket i historien ’Understrøm’, som handler om huset med nr. 17, hvor der ofte lyder råb og skrig, smækken med døre og ting, der smadres. Men en lummer sommeraften ligger der pludseligt et stort havdyr på græsplænen. Beboerne på vejen finder ud af, at det er en søko, og de giver den våde tæpper på, overhælder den med vand og ringer til redningstjenesten. Naboerne skiftes til at trøste søkoen og kigger på dens langsomt blinkende øje, der fylder dem med sorg, og de lytter mod dyrets varme, våde skind for at fange noget lavt, fjernt og ubeskriveligt. Da redningsmandskabet kommer, er deres afbrydelse nærmest uvelkommen. Men de er meget effektive og får søkoen læsset på lastbilen i en stor vandbeholder.

Den magi, der kortvarigt eksisterer, da søkoen som fælles projekt ligger på græsplænen, forsvinder som dug for solen, da den er borte. Parret i nr. 17. fortsætter med at skændes og smadre ting. Og ingen ser den lille dreng med sit leksikon i marinbiologi, som ligger sig på den søkoformede plet og falder i søvn, inden hans forældre opdager, at han ikke er på sit værelse og kommer for at skælde ud. Overraskende kommer de lydløst og helt rolige begge to og løfter ham blidt ind i sin seng. Måske alle alligevel har lært noget af den fine og særprægede oplevelse?

Uden sammenligning kan denne særlige og besynderlige bog minde om Lewis Carrolls historier om Alice i Eventyrland.

Shaun Tan balancerer virkelig fint mellem tekst og billeder med et særligt øje for at bevare magien gennem hele processen. Han benytter både maleri, tusch, tykke- og tynde streger, collage med aviser og lyrik, alt sammen skaber fornemmelsen af noget særligt. 'Udkantsfortællinger' er en tankevækkende bog til højtlæsning for større børn, der har to tal i alderen. Husk at fornemme det særlige omslag og nyd den store kunst, der udfolder sig på siderne.