Tag ikke imod en pølse i Moskva af Leif Davidsen

Fremragende og sørgmunter novellesamling, der bringer os rundt i verden, hvor vi møder mænd, der befinder sig på et afgørende sted i deres liv.

Leif Davidsen tager os verden rundt med disse ti fremragende og sørgmuntre noveller, der alle kredser om mænd, der befinder sig på et afgørende sted i deres liv. De er alle på den ene eller på anden måde i en personlig krise, føler sig sat ud af spillet eller står overfor et skæbnesvangert valg. Selv om otte af de ti noveller foregår langt fra Danmark, er alle hovedpersonerne danskere, eller personer med en stærk tilknytning til Danmark. Leif Davidsen er rigtig på hjemmebane i titelnovellen ’Tag ikke imod en pølse i Moskva’, men man fornemmer også et godt lokalkendskab til bogens øvrige lokaliteter.

Novellerne er ligesom hovedpersonerne meget forskellige, men alle hovedpersonerne er mænd, der er kommet i en klemme, som får dem til at handle uhensigtsmæssigt og begå diverse dumheder. Flere af novellerne udvikler sig ligefrem til krimihistorier. Leif Davidsens store kendskab til Rusland foldes rigtig fint ud i titelnovellen med den kryptiske titel ’Tag ikke imod en pølse i Moskva’, hvor to gamle venner mødes efter ikke at have set hinanden i mange år. De er begge vokset op i Danmark, og nu er Vasja kommet højt på strå og står præsidenten nær, mens Tolja lige netop klarer sig. Vasja har en plan med Tolja, men da han hykler idealisme, tror Tolja ikke på ham. ”Vasja, det handler om penge og magt ikke? Du ved jo lige så godt som mig, at mens man i USA skal være rig for at gå ind i politik, så går man her i landet ind i politik for at blive rig”, siger Tolja. Denne novelle er en ægte Leif Davidsen.

Der går ikke en rød tråd gennem samlingen, og hver novelle lever sit eget liv. Det er derfor svært at fremhæve den ene frem for den anden. Ud over titelnovellen blev jeg dog meget begejstret for novellen ’Hotel Jean Bart havde ikke internet’, der handler om en ung mand, der flygter fra Danmark, sin spillelidenskab, sin spillegæld og sig selv til et lille parisisk hotel, hvor han kommer til at spille skak med den gamle portier. Det er en både spændende, rørende og ganske overraskende fortælling.

Leif Davidsen er mest kendt for sine politiske thrillers, især om USSR og Rusland, men han har også skrevet krimier og novellesamlinger. Novellen ’Formørkelse’ læste jeg som en slags fortsættelse af den fine novellesamlingen Utahs bjerge fra 2011. Jeg har fulgt Leif Davidsens forfatterskab siden 1980´erne, og jeg har været meget glad for langt de fleste af hans bøger med deres realistiske tilgang til handlingen, også når det drejer sig om krimierne. Måske derfor var jeg også lidt skuffet over den såkaldte gotiske gyser Ravnens rede fra 2017. Med årene er jeg blevet stadig mere glad for at læse noveller, og jeg ser gerne flere novellesamlinger fra Leif Davidsens hånd.