Den russiske sangerinde

»Den russiske sangerinde« var Leif Davidsens  gennembrudsroman fra 1988. Den blev senere filmatiseret med Ole Lemmeke i hovedrollen som den nysgerrige og handlekraftige danske Moskva-diplomat Jack Andersen.

Bogen er skrevet før Murens fald, og handlingen udspiller sig ligeledes, mens den autoritære Sovjet-stat var en realitet.

Leif Davidsen har altid set romanformen som et middel til at fortælle noget mere og få flere facetter frem, end journalistikken levnede ham plads til. Romanen blev altså til for at beskrive en nutid, der siden er blevet rigtig megen datid.

Den britiske forfatter og udenrigsjournalist  har sagt det på denne måde: »Jeg ville blive meget skuffet, hvis ikke jeg kunne få en helvedes masse mere sandhed ind i min fiktion, end jeg kunne i min reportage«.

»Den russiske sangerinde« er en bog om to overlevere: Den danske diplomat Jack Andersen og en sangerinde, der tjener til sit brød ved at synge i russiske bands, der spiller på de større restauranter i Moskva.

På den danske ambassade har man ansat en veldrejet sekretær, Sonja. En dag bliver hun fundet død og nøgen i et badekar hos en russisk luksusluder, Vera, der også er død. Tilsyneladende er hun blevet kvalt under en sadomasochistisk sexleg. Er det dødeligt passionsspil, mord eller selvmord?

Retsmedicinerne siger, begge er blevet myrdet, men stærke revolutionære kræfter forsøger at camouflere kendsgerningerne.

Jack Andersen har lugtet lunten, og da han møder Lill – som er den myrdede Veras søster – stiger hans iver efter at komme til bunds i sagen. Han indleder en stormfuld romance til Lill, mens to af hans russiske venner fra indenrigs- og udenrigsministeriet  leger med ilden ved selvstændigt at efterforske sagen. Det bliver livsfarligt: Vidner rammes af ulykker, og politirapporter forsvinder, og Jack Andersen ender med at blive sendt hjem til København af de sovjetrussiske myndigheder. Kreml holder på, at han er gået langt ud over sine diplomatiske beføjelser.

Jack Andersen giver dog ikke op og rejser incognito tilbage til den russiske hovedstad for at udrede trådene.

Da »Den russiske sangerinde« udkom, var det måske lidt usædvanligt, at en dansk spændingsroman foregik i Moskva. Siden har meget ændret sig. De både smukke og grimme billeder af Moskva skal man nok kende historien og konteksten for at få tilstrækkeligt udbytte af. Jeg læste bogen, da den udkom, og fik dengang det ud af den, at sovjetrusserne havde et liv ud over det stereotype, vi blev præsenteret for, når journalisten allernådigst fik lov til at stille sig op og bånde på Den Røde Plads. Alle var de mennesker i systemet. Både systemets tjenere og dets ofre.

I dag er thrilleren på nogle måder blevet overhalet af tiden – men den kan stadig læses for spændingens skyld. Og for at komme i hu, hvordan Rusland var engang.