Utahs bjerge og andre historier

Tolv velskrevne, intense og uhyggelige noveller fra alle dele af verden. Noveller, der i bund og grund handler om skæbnen og den fortid, som man aldrig kan løbe fra.

Leif Davidsen, der er mest kendt for sine politiske spændingsromaner og kriminalromaner, har denne gang skrevet en novellesamling. Der er ikke tale om kriminoveller, selv om der sker adskillige mord undervejs, og det er mere det eksistentielle og alment menneskelige frem for det storpolitiske, der står tilbage efter endt læsning. Leif Davidsens kendskab til internationale forhold spiller dog en ikke uvæsentlig rolle, og flere af novellerne trækker tråde til resten af forfatterskabet. Det er alvorlige, tænksomme og til tider mareridtsagtige fortællinger med et strejf af sort humor. Nogle af novellerne har tidligere været offentliggjort under andre titler.

Det er svært at fremhæve nogle af novellerne frem for andre, men personligt synes jeg, at de noveller, der skildrer tilbageblikket på barndommen, står stærkest og har de mest markante og levende persontegninger.

 I En fighter kom til byen ser hovedpersonen tilbage på barndommen: på den gang, hvor den store, lidt mystiske, københavnske bokser med den skæve næse kom til den lille provinsby og med stor opbakning fra hele byen startede en bokseklub. Hovedpersonens storebror var god til at bokse – men han var ikke god nok. Den novelle giver mig mindelser om Lars Saabye Christensens mesterværk 'Halvbroderen'.

Flugtveje handler om venskab mellem drenge. Hovedpersonen falder over en dødsannonce over sin barndomsven: hans allerbedste ven, som havde en far, der efter de allieredes invasionen af Normandiet var ”Missing in action”. Vennen havde mange privilegier på grund af faren og levede højt på myten, indtil den dag, faren vendte tilbage efter at have siddet i russisk fangelejr som medlem af Waffen-SS.  Myten krakelerede, og venskabet var slut for altid.

Jeg har læst alt, hvad Leif Davidsen har skrevet, og denne novellesamling levede fuldstændig op til forventningerne. Det tog lidt længere tid at læse den end en roman, for jeg var nødt til at stoppe op efter hver novelle og tænke lidt. Flere af novellerne måtte jeg også læse én gang til. Ikke fordi de er vanskeligt tilgængelige, men fordi jeg bare havde lyst til det – og måske fordi flere af novellerne slutter helt åbent.

Leif Davidsen har helt velfortjent modtaget adskillige priser for sit forfatterskab.