Anmeldelse
Stenløvens brøl af Sidsel Sander Mittet
- Log ind for at skrive kommentarer
Et brøl af en afslutning på storslået dansk fantasyserie, der gennem seks flotte bind har formået at tegne et skræmmende aktuelt billede af konsekvenserne af kulturelle stridigheder mellem folkefærd.
Krøniken om Morika er nået til afsluttende bind i forhistorien om landet Morika. Kæmpe cadeau til Sidsel Sander Mittet for denne kraftpræstation på samlet set seks bind om kampen for fred, ligeværd og accept i det smukke morikanske land befolket af vidt forskellige folkefærd. Det er episk fantasy på højt niveau, som trækker spor til nutidens borgerkrige og manglende forståelse for religion og forskellige kulturer.
Trods adskillelsen kæmper Itua og Aaton indædt for deres liv og overlevelse i hver sin lejr, hvor de gør alt i deres magt for at forhindre morikanernes undertrykkelse og indtog i landet. Mittet maler et uhyggeligt realistisk billede af folkedrab, og den tsunami det udløser i form af konsekvent undertrykkelse og mytedannelse med det formål at danne et negativt billede af et folkefærd.
Som altid bliver jeg dybt imponeret over Mittets skrivestil og ikke mindst den fortryllende verden, hun har skabt hen over de seks bind i serien. At skabe et overbevisende og fuldendt narrativt fantasyunivers, der favner skabelsesberetninger, religion, folkefærd, overtro, tabu og krig er kun muligt, hvis man virkelig brænder for sagen, og Mittet banker i den grad til stålet med denne dobbelttrilogi, som er enestående for dansk fantasy.

Kommentarer