Bjergtaget - smagen af aske

Mittet har igen leveret et meget overbevisende og læseværdig produkt. Historien om elverfolk, der færdes i det skjulte blandt almindelige mennesker, er slet og ret forrygende og flot alternativ fantasy.

Danske Sidsel Sander Mittet høstede særdeles positive anmeldelser for sin serie om Morika, der indtil videre er på seks bind. Hendes nye serie, der (som sædvanlig) er planlagt til at være en trilogi, er med sin baggrund i folkevisernes og folkesagnenes verden en særdeles overbevisende, velskrevet og anderledes fantasy.

Fortællingens elverfolk eller ellefolk, der betragter mennesker som andenrangs og nogen, man kan benytte efter forgodtbefindende som slaver, er slet ikke ophøjede og noble som f.eks. dem man kender fra 'Ringenes herre', og det er jo i hvert fald nyt og forfriskende. Mette Sejrbo benytter ligeledes danske sagn og fortællinger i kombination med spænding og mystik tilsat en hel del sex i 'Ulfhedin-sagaen', men også f.eks. Signe Fahls 'Tågespind-serie' har elverfolet som omdrejningspunkt.

Overordnet set foregår historien i to parallelle universer: Bjerget, elvernes verden og i vor tids Danmark. Som man kender det fra folkeviserne, har elverfolket altid bjergtaget og lokket mennesker og brugt de fortryllede som både avlsdyr og seksuelle kæledyr.

Mennesker er andenrangs, men dette syn på mennesker har en flok elverfolk under ledelse af Illuge gjort oprør imod, og en af hans støtter er adelskvinden Askatla, der optræder som spion ved kong Esmers hof. Begge partier er ude efter nogle få overlevende efterkommere af mennesker og elverfolk, og et indviklet spil er sat i gang.

Sigrid, Aslak, som begge er halvelvere, og Askatla har overlevet kongens forsøg på at tage dem med til Bjerget, og mens de slikker sårene, prøver de at finde en måde at komme til elvernes verden for at få befriet andre tilfangetagende halvelevere og ekssoldaten og mennesket Johannes. Problemet er bare, at kongen er den eneste, der har adgang til den eneste kendte portal mellem de to verdener.

Seriens univers udbygges med dette bind. Der dykkes endnu mere ned i sagnenes tekster, og især elvernes komplicerede samfundsstruktur og magtkampe fremstår endnu tydeligere. Hvert kapitel starter igen med en linje fra en folkevise eller fra et litterært værk om elverfolk, og det er fint med til at understøtte værkets store litterære kvaliteter.

I dette bind får man desuden spænding, mystik og masser af sex, og samtidig formår Mittet at tilføje nogle uventede drejninger i handlingen, så man knap nok ved, hvem man skal stole på, og hvad det egentlig er, der foregår.

Meget imponerende, og det lover godt for seriens sidste bind, som skulle udkomme lige om lidt.