Nytænkende, smågenialt og interessant bidrag til udvidelsen af litteraturens fremtidige råderum. Egan udfordrer (igen) vores tankemønstre, læsevaner og konventionelle opfattelse af litteratur.
Jennifer Egan fik i 2011 tildelt Pulitzerprisen for romanen A visit from the Goon Squad. Denne gennemtænkte og vanvittigt velskrevne roman udkom kort tid efter på dansk med titlen Tæskeholdet banker på. En form for genrenedbrydende og flerstemmigt værk som bevidst hverken er det ene eller det andet. Bogen sætter store tanker i gang vedrørende vores sprog og kommunikationsformer i fremtidens samfund.
I Sort boks er vi tunet ind på samme kanal, for bogen synes i sin helhed at meditere over de dominerende sproglige tendenser i vores digitale omgang med hinanden. Vi bruger kun de allermest nødvendige ord til at gøre os forståelige, når vi er online. Alt er kortfattet og i hovedtræk, men er det nok? Mister vi gradvis små bidder af sproget i takt med, at en stor del af vores kommunikation foregår via sociale medier som facebook og twitter?
Sort boks blev da også oprindeligt udgivet som en række tweets på tidsskriftet The New Yorkers twitterkonto. Både gennem bogens stærkt reducerede sprogbrug og pocketbogsformatet får man en tydelig fornemmelse af noget komprimeret og minimalistisk. Missionen er få ord pr. sætning og få sætninger pr. kapitel. På den måde er bogen synkroniseret med vores onlinebevidsthed og måde at kommunikere på i mange sammenhænge i dag.
Sort boks tegner fint og med få ord konturerne af et spændingsfyldt plot. Hovedparten af indholdet skaber vi selv som læser, hvilket har en stærk og effektfuld virkning. Vi får nøjagtigt den mængde information, der er nødvendig til, at vi kan sammenstykke et handlingsforløb om en ung kvindelig spion, som med sin list og skønhed har til opgave at charmere, infiltrere og slutteligt destruere fjenden også omtalt som den Tildelte Partner.
Kvinden lever et farligt liv undercover, hvor intelligens, præcision og punktlighed ubetinget bestemmer hendes skæbne. En enkelt lille fejlberegning kan føre til døden, så enhver handling er strategisk. Som for eksempel da hun en nat pludselig bliver eskorteret ombord på en speedbåd uden at kende formålet: ”En skønhed må give indtryk af at nyde enhver rejse, han indleder. Simuler omtalte nydelse ved at lægge en kærlig arm om ham og putte hovedet ind til hans. En skønhed, hvis hoved er på linje med sin Tildelte Partners, kan tage del i hans navigation og dermed udregne ruten”.
Vi mærker frygten under facaden og får en fornemmelse af de mange analyser og overvejelser, der knytter sig til hver en detalje. Derudover får vi indblik i spionens nødvendige selvkontrol, som spænder fra tåreproduktionen til ’Dissociationsteknikken’. Sidstnævnte er en metode til at adskille sindet fra kroppen i særligt ubehagelige fysiske situationer. Og netop kroppen spiller en vigtig rolle i fortællingen. Med feltinstrukserne indopereret under hårgrænsen og et datastik mellem tæerne er kroppen i sig selv en beholder, en menneskelig chip, hvori al information cirkulerer direkte i blodbanen. Med andre ord en sort boks.
Sort boks opererer på flere niveauer og kommer indirekte omkring mange problemstillinger. Blandt andet taler Jennifer Egan gennem sin spionfigur om en ny heroisme, som handler om selvopofrelse og uselvisk opførsel i en tid med ekstrem imagedyrkelse. Denne tanke er som skræddersyet til spiontemaet, da det jo netop handler om at maskere personligheden, så sandhed og ægthed holdes skjult bag facaden i menneskets sorte boks.
Sort boks er en formidabel bog. Intet mindre. På trods af bogens sparsomme brug af ord og umiddelbart spinkle plot efterlader den et stort og fyldigt indtryk. God læselyst!
Originally published by Thomas Behrmann, Litteratursiden.
Kommentarer