Tiden er et tæskehold, det kan du lige så godt vænne dig til, men du bestemmer selv om du vil lade dig skubbe rundt af den eller om du vil stille dig op og kæmpe!
Hvor er det dog svært at genfortælle en kakofoni af mennesker, følelser, tid, stemninger, sorg, glæde, fortrydelse… ja, jeg kunne blive ved!
For ’Tæskeholdet banker på’ er alt dette og meget, meget mere. En række personers liv snor sig ind og ud af hinanden på forunderlig vis, med rockmusikken som et slags symbolsk centrum. Især stjerneproduceren Bennie Salazar og hans medarbejder Sasha, men også deres forældre, børn, kærester, niecer og onkler samt flygtige bekendtskaber dukker op og ned, frem og tilbage, ud og ind af hinandens liv. Og er der en handling? Ja, det er det vel nok - men det er faktisk ikke handlingen der er det vigtigste. For Jennifer Egan har taget en håndfuld skæbner, kastet dem vildt op i luften og derefter ladet dem alle drysse (tilfældigt?) ned på papiret, for til sidst at samle disse skæbner til et fuldendt tidsbillede på mennesket og samfundet i dag.
Det er sjældent at en roman kan give mig kuldegysninger, og det er sjældent at jeg løfter sløret for slutningen af en bog. Men det er jeg nødt til at gøre denne gang, for det er (undskyld sproget) fand’me smukt! En falleret rockmusiker giver koncert nær Ground Zero og samler børn og voksne, gamle og unge i et slags moderne Woodstock, hvor alle forenes i en rus af glæde og begejstring da gammelt og nyt kolliderer og forenes. Gyyys.
Før eller siden bliver vi alle gamle, før eller siden står tæskeholdet og banker på din dør. For tiden er et tæskehold, sådan er det bare, men du bestemmer selv om du vil lade det skubbe rundt med dig.
’Tæskeholdet banker på’ er et unikt tidsbillede som får mig til at tænke på Douglas Couplands ’Generation X’ der imponerede i 1990’erne, da han præsenterede ”nå-generationen”. Nu skriver vi 2010’erne, og Egan tager os frem og tilbage på en syret rejse fra 1970’ernes punkbands og til en nær teknologibaseret fremtid.
Romanen er Jennifer Egans internationale gennembrud, og hun har vundet en række velfortjente priser bl.a. den prestigefyldte Pulitzerpris. Dette er en ”must read” og en ny klassiker, det kan ikke være anderledes! Respekt!
Kommentarer