Soning af Ian McEwan

Hvad gør man, når ens ord pludselig får konsekvenser, man ikke havde drømt om?

Når ens fantasi får en utilsigtet effekt på andre menneskers liv - ja ligefrem ødelægger det? De spørgsmål står den 13-årige Briony Tallis pludselig overfor en hed dag i 1935.

Briony er en noget usædvanlig pige med en meget livlig fantasi. Hun skriver og instruerer teaterstykker for sin familie på et landsted i det sydlige England á la "Gensyn med Brideshead" . Briony er selvoptaget og naiv. En dag ser hun sin storesøster, Cecilia, smide tøjet foran hendes nabo og barndomsven, Robbie Turner, og hoppe i familiens fontæne i parken.

Briony forstår ikke det, hun ser, men kæder det sammen med en række andre hændelser samme dag, som ikke skal røbes her. Hendes levende fantasi får grusomme konsekvenser for hendes omgivelser og hende selv. Hun må bruge resten af sit liv på at sone sin skyld.

Der er en ironisk tone bogen igennem, som jeg godt kan lide. For eksempel har Brionys bror en ven med hjem til landstedet, Poul Marshall. Han er chokoladefabrikant og spekulerer i, at Hr. Hitler vil rasle lidt mere med sablerne, så han kan få solgt sin chokoladestang til militæret. En anderledes form for "Marshall-hjælp", må man sige!

Genremæssigt er romanen svær at placere: En sjov blanding af spændings-, kærligheds- og historisk roman. Men ligegyldig hvad, er den utroligt velskrevet.

Forfatteren Ian McEwan var et nyt bekendtskab for mig, men han er nu blevet føjet til min personlige liste over rækken af forfattere, man skal holde øje med, så snart de kommer med noget nyt.

Oversat af Jan Hansen. Gyldendal, 2002. 428 sider. Kr. 298,-