Barnets tarv

Fornuft og følelser står som stejle konkurrenter i Ian McEwans nye intelligent underholdende roman, som stiller spørgsmålet: Er det i orden at tilsidesætte troen for at redde et menneskeliv?

Fiona Maye er en erfaren midaldrende højesteretsdommer, som huserer i familieretten indenfor det engelske retssystem. Da hun får en hastesag om en kræftsyg døende dreng, der nægter at modtage en blodtransfusion grundet sin religion (Jehovas Vidner), er det svært at afgøre, om det er barnets tarv at tilsidesætte religion for at kunne redde et liv. 

Fiona beslutter sig for at besøge drengen på hospitalet, før hun vil afsige sin dom. Hun vil have syn for sagen, om drengen er ved sine fulde fem eller om hans holdninger er farvet af forældrene og trossamfundet. Mødet med den 17-årige Adam giver hende et indtryk af en intelligent og følsom ung mand, der er fuldt dedikeret til sin religion. Han er begyndt at spille violin på sygelejet og skriver digte. Besøget ender noget ukontroversielt med, at hun synger en sang, mens han akkompagnerer hende på violinen.

For ikke at ødelægge læseoplevelsen, vil jeg udelade at fortælle her, hvad hendes dom bliver og dermed Adams videre skæbne. Blot kan det siges, at sagen (og dermed handlingen) ikke ender med domsafsigelsen. Adam og Fionas møde har gjort et stærkt indtryk på hinanden og det kommer til at spille ind i sagens videre udvikling.

Sideløbende med sagen omkring Adam er der opstået en krise i Fionas privatliv. Hun og hendes mand har aldrig fået børn. Hun var for opsat på at gøre karriere, og så var det pludselig for sent. Til trods for barnløsheden har de et godt ægteskab – lige indtil hendes mand bekendtgør, at han have en affære med en yngre kollega – og samtidig vil have hendes accept af det. Hvor Fiona er vant til at analysere og fortolke etiske dilemmaer i retten med et rationelt overblik og inderst inde undres over, hvordan kærlighed kan blive til had mellem modparterne, overtager følelserne i dette private anliggende, og hun er ikke hurtig til at smække døren i for mandens forsøg på at forklare sig eller til at få skiftet låsene ud i deres hjem.

Fornuften og følelserne står som stejle konkurrenter på hver sin side i Ian McEwans seneste roman, som sætter moralske dilemmaer i spil: At gå i døden for sin religiøse overbevisning eller at forkaste sin tro for at redde sit liv. At acceptere sin mands affære for at redde sit ægteskab eller smide ham på porten og holde fast i sin tro på det hellige ægteskab. Hvad er mest værd? Og hvad er mest etisk? Både religion og jura dikterer rigtigt og forkert. Men ikke alt er sort og hvidt, som dilemmaerne i denne roman viser os. I sidste ende er det menneskets egen tro og morale, der tolker lovene og fælder dommen. Ian McEwan skriver om et svært emne på en let spiselig måde, og han skal især have ros for at gøre juraen til spændende, autentisk læsning. 

Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.